'Bullshit,' råbte tømrerlærlingene. Jeg fortalte om arbejdsgiverens evige klagesang om manglen på faglærte og spurgte om deres mening.

Den var klar, for de leder nemlig efter lærepladser. For tiden er de i skolepraktik på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor lærere og instruktører gør en kæmpe indsats for at ruste dem med faglige færdigheder. Det hænger bare ikke ordentligt sammen.

Lærlingene orker ikke at høre flere bortforklaringer, undskyldninger og tågesnak fra hverken arbejdsgivere, skole eller politikere. De orker ikke at se flere lukkede døre, når de leder efter praktikpladser. De har brug for en hjælpende hånd, men får 'fingeren'. Imens fortsætter arbejdsgiverne deres provokerende klagesang om manglen på arbejdskraft.

Jeg var på teknisk skole nogle dage for at være sammen med lærlinge i mit gamle erhverv, tømrerfaget. Der er sket mange ting i branchen, siden jeg blev udlært som tømrersvend. Men en ting går igen gennem årtierne, nemlig underskud af praktikpladser. Unge er fortsat brikker i et lotteri og afhængig af personlige kontakter.

Det er hård kost for unge at løbe panden mod lukkede døre og samtidig at høre om, at der mangler faglærte. Arbejdsgiverne forventer åbenbart, at færdiguddannede ud af det blå kommer flyvende som færdigstegte duer. Sådan fungerer det ikke.

Hvis den unge ikke finder en praktikplads, tilbyder teknisk skole skolepraktik i de fleste fag. For langt de fleste er denne såkaldte 'SKP-ordning' blot et midlertidigt sted. Elever starter i SKP og finder senere en ordinær læreplads. Men så længe eleverne er i SKP, skal vi kræve, at de modtager undervisning af høj kvalitet.

SKP har nogle steder udviklet sig til rene 'lærlingefabrikker'. Jeg har konkret oplevet, at over 30 tømrerlærlinge må dele en enkelt instruktør, og det betyder discountuddannelse. Hvis et privat firma indrettede sig på samme måde, ville fagforening og arbejdsgiverne straks skride ind og stoppe sådan en useriøs virksomhed. SKP skal ligne en rigtig arbejdsdag i et rigtigt firma. Det er ikke sløjd i skolen, og de unge er ikke kuvøselærlinge.

Løsningen er, at skolerne ansætter tilstrækkeligt med instruktører. Gerne betalt af ekstra bidrag fra erhvervslivet. Måske vil tre-fire lærlinge pr. faglært instruktør passe. Dernæst skal skolerne have lov til at producere varer til markedet og udføre ydelser for private kunder. Jeg kan allerede høre hylene fra arbejdsgiverne: 'konkurrenceforvridning!'

Men det må løses med praktiske aftaler mellem skoler, fagforeninger og virksomheder. Den konkurrenceforvridning, som jeg bekymrer mig om, er de unges skæve og ulige adgang til lærepladser.

De fleste virksomheder er gode læresteder, men der findes også skodfirmaer, hvor SKP er langt bedre. Det er bare ikke et rimeligt ambitionsniveau. Alle har krav på en uddannelse af højeste kvalitet, og ingen skal acceptere discount. Det er at investere i den unge, i virksomhedernes fremtid og i samfundet. Intet mindre. Sæt i gang, de unge er unge nu.