I weekenden mødes Venstre til det første almindelige landsmøde efter det dramatiske formandsskifte i september.

Partiet skal sige farvel og tak til formandsskabet - delt i to tydeligt adskilte fejringer. Og den nye formand skal introducere sig selv for vælgerne. Både dem i salen og dem bag tv-skærmene. Det er ikke noget helt nemt møde, de skal igennem i Herning, men de skal nok få klappet den hjem.

I historiebøgerne vil mødet blive husket for den - håber de - pæne afrunding af Lars Løkke Rasmussens formandstid, men man fornemmer tydeligt en vis nervøsitet for, hvad hans afskedssalut bliver. Han kan levere et brag af en tale, som vil efterlade dem med fornemmelsen af, at de har smidt guld på gaden, men han kan også levere den - for afgående formænd - lange remse af præstationer tilføjet et svirp til sine banemænd (m/k). Men at det slutter med stående applaus, er der ingen tvivl om.

Formandens tale ventes også i spænding. Venstre har på forhånd forsøgt at nedtone forventningerne med en fortælling om, at partiets politik ikke fejler noget, og at der først og fremmest er brug for ro i det snart 150 år gamle parti. Men i korridorerne vil man igen tale om næstformanden, som nu ikke længere er en Jensen, men en Støjberg - og det har ikke gjort sagen mindre interessant.

For få uger siden skrev næstformanden et indlæg i B.T., som fik andre fremtrædende medlemmer af Venstres folketingsgruppe til tasterne med en slags reprimande.

Udfordringen er, at Støjberg er valgt at landsmødet - og med et klart mandat. Hun er ikke sådan lige til at klapse på plads, men hun skal også passe på, at hun ikke overspiller sine kort, for Venstre har fået nok af næstformænd, der ikke kender sin plads.

Politisk er det heller ikke nogen nem sag. Når Venstre melder noget ud, er der straks en hel perlerække af andre borgerlige partier, der skælder ud. Og grundlæggende er analysen i Venstre, at der ikke er noget galt med politikken - det var der til gengæld med personerne. Personspørgsmålet runder de af i weekenden. Håber de.

Nu er der tre år til at opbygge en ny formand og finpudse den politiske platform. Det er til gengæld en noget nær umulig opgave at genopbygge blå blok. Men uret starter nedtællingen på søndag, når klapsalverne dør ud.