Statsminister Lars Løkke Rasmussen førte ordet, for det er grundlæggende hans plan. Kristian Thulesen Dahl supplerede, for det er hans stemmer, der redder den hjem.

Begge var de flankeret af en række ministre, der alle fik ordet, da regeringens sundhedsreform blev præsenteret.

Det er for patienter en grundlæggende god reform, men vi skal ikke glæde os for tidligt. Det vender vi tilbage til.

Reformen betyder en række forbedringer på de problemer, der i dag plager vort sundhedsvæsen, og den giver bud på de udfordringer, som hele den vestlige verden slås med.

I Danmark er der for stor forskel på behandlingen, afhængigt af hvor du bor i landet. Du kan ikke være sikker på at få den bedste behandling i tide, hvis du bor langt fra de store byer. Patienterne er ikke i centrum på de fleste sygehuse, skønt tilfredsundersøgelser giver pæne karakterer til hospitalerne. Men der er sprogproblemer, som B.T. tidligere dokumenterede, og enkelte steder er ventetiden for lang.

Hele verden står over for en udfordring med aldrende befolkninger og øgede velfærdssygdomme. Vi æder, drikker og ryger for meget.

Lars Løkke Rasmussen forsøger at adressere det meste på en grundig og seriøs måde. Respekt for det.

Patienterne får i den nye reform en række rettigheder, der sikrer, at der ikke længere er forskel på behandlingen, uanset hvor du bor. Stor gevinst. Psykiatrien, der i Danmark er udsultet, får et løft især til sårbare børn og unge. Stor gevinst. Der indføres et fast akutnummer 113. Gevinst.

Sundhedsområdet har i årevis klaget over manglende hænder, det kommer reformen også i møde - eksempelvis optages der 2000 flere sygeplejersker de næste tre år. Der bliver også flere praktiserende læger, som er et voksende problem i hovedstaden og de yderste områder. I hovedstaden kunne det problem nu ret enkelt klares ved, at lægerne tog flere patienter ind.

Reformens strukturelle forandring har været den store politiske knast. Regionerne nedlægges, og en anden - noget indviklet organisering - sættes i stedet. Det er ikke sikkert, at patienterne har nogen mening om eller mærker dette. De kommende 21 patient- og pårørenderåd​ i forbindelse med de kommende 21 akutsygehuse er formentlig lige så godt for patienterne. Parterne har i aftalen afsat 8,5 milliarder til at udvikle det nære sundhedssystem, så det er realistisk, at der kommer flere ressourcer til dette nære område.

Vi skal ikke glæde os for tidligt til denne reform, for den bliver formentlig ikke til noget. Netop nedlæggelsen af regionerne fik alle de andre partier til at flygte uden reelt at vurdere indholdet. De så en gevinst ved ikke at at gå med i forhandlingerne. I den kommende valgkamp vil den ene blok lovprise denne reform og kalde den et tigerspring for dansk sundhed. Den anden blok vil kalde det centralisering uden at give et seriøst bud på deres eget løsningsforslag.

Lars Løkke Rasmussen har haft problemer med at få løftet begejstringen for denne reform - også internt i sit bagland. Den er teknisk og detaljeret, men har samtidig mod til at skære i egne rækker. Den har visionært blik for de fremtidige udfordringer, og havde den ikke ligget så tæt på en kommende valgkamp, var flere partier formentlig gået med.

Nu bliver denne reform sandsynligvis ikke til noget. Socialdemokraterne vil ikke nedlægge regionerne på den anden side af et valg. Men de bliver nødsaget til at tage dele af reformens indhold til sig.

Patienternes udfordringer forsvinder nemlig ikke.