Ungdommen i Danmark drikker for meget. Hvert år, når gymnasierne begynder i august, er indvielsesritualet fester, der er koblet sammen med alkohol. Det er en historie, som medierne kun dækker, hvis de mange fester går amok og bliver vildere end året før. Vi er blevet vant til fænomenet: fordrukne dansk unge. Vi ved det, vi undgår reelt at forholde os til det og derfor er danske unge stadig europamestre i sprut.
Fredag aften kom min 14-årige datter løbende ind fra vejen. ”Kom, Kom, der er en ung mand, der er meget fuld og han kan ikke stå på benene. Vi må gøre noget!”. Nødtvungent lod jeg mig trække ud på fortovet foran vores hus i Hellerup. Fredag aften er familiens aften og jeg tænkte, at det var en håbløs opgave med endnu en fulderik, der blot ville vakle videre i byen.
Udenfor havde den unge blonde mand slået sig ned på en el-kasse, hvor hans veltrænede overkrop sejlede rundt i cirkler, der delvist var inde i hækken, delvist i fare for at styrte ned på fortovet. Klart et ungt menneske, der havde mistet kontrollen og som var ude af stand til at stå op ved egen hjælp. Jeg forsøgte at få kontakt med ham for at få et navn, en adresse eller nogle venner, der kunne sende ham videre og mig tilbage i stuen. Det var håbløst. Den unge mand havde kun to ord i sig: ”hold kæft” og ”fucking”, som var svaret til alle spørgsmål. Vand i hovedet havde ingen effekt. Han var helt væk og ikke i nærheden af overfladen. Da han gled ned af el-kassen og slog hovedet i asfalten, ringede min kone efter en ambulance. Det var fredag aften og ikke en almindelig fredag i Hovedstaden. Det var aftenen, hvor de unge markerer deres nye skoleår med at samles i Dyrehaven nord for København og stort set drikke hjernen ud. Derfor var denne fredag aften særlig travl og som de sagde på vagtcentralen, efter at de havde sikret sig, at vores nye fulde ven havde puls: ”Vi tager dem, der ikke trækker vejret først og de, der trækker vejret, henter vi senere”.
Det lyder jo som både en fornuftig og effektiv prioritering og vi fandt en pude og et tæppe til den unge mand, der nu var faldet i dyb søvn midt på fortovet. Medens vi ventede på ambulancen fik vi lejlighed til at reflektere over den udvikling, der er sket i Danmark med alkohol og unge. Nemlig ingen. Det er den samme historie gennem mindst 30 år. De unge drikker det dobbelte af gennemsnittet i resten af Europa. De 15-16 årige svarer, at de er fulde cirka en gang om måneden og de drikker cirka ni genstande, når de drikker. Forskerne siger, at det går fremad, men det er stadig alt for let for unge at købe alkohol og vi, der er voksne, gør det for let for de unge ved at acceptere det. I Danmark bliver vi fulde og det er egentlig meget fedt, for sådan er vi jo.
Vores fulde ven lå stadig der på fortovet og i forholdsvis gode hænder hos os, der vågede over ham til ambulancen kom. Der har været for mange unge drenge, der de senere år i fuldskab er faldet i havnen eller kommet til skade. Der var travlt denne aften og ambulancen lod vente på sig. Vi bor på en stille villavej, men ALLE biler, der kom forbi, dæmpede farten og spurgte om de kunne hjælpe. ALLE fodgængere – unge som gamle - tilbød assistance og var interesserede udover den almindelige nysgerrighed. Det skortede ikke på hjælpende mennesker og det var en god følelse, når man stod der i den kølige aften, der nærmede sig midnat. Tænk, hvis vores opmærksomhed på denne udfordring var lige så stærk inden ”ulykken” skete. Vi bliver nok nødt til at gøre det sværere for helt unge at købe alkohol, indtil vores kultur har taget en drejning. Det er ikke i orden at blive så fuld, at man ender hjælpeløs på et fortov i en københavnsk forstad. Men det er ikke kun vores fulde vens ansvar (det er det også, for han må lære at styre sig). Det er en opgave for alle os voksne.
Ambulancen nåede frem efter 1 ½ time og vores blonde ven sov stadig trygt på fliserne og heller ikke de drevne ambulancefolk kunne vække ham til live. De udtrykte en tør glæde, da de konstaterede, at han var 18 år og fra Søborg og derfor kunne afleveres på skadestuen og ikke på børneafdelingen, hvor fulde teenagere og babyer ligger seng ved seng.
Jeg er sikker på, at vores unge mand er vågnet op med både moralske og fysiske tømmermænd. Jeg vågnede derimod op til Radioavisen, hvor politiet oplyste, at den årlige drukfest i Dyrehaven var forløbet uden problemer. Det havde været en stille aften og ingen anmeldelser om alkoholforgiftning. De fleste lyttere må i dag tro, at alt er godt. Men det er det ikke, Danmark. Vi har et problem og det går ikke væk. Vores fulde ven på fortovet er bare en, som ikke engang kom med i statistikken. Vi må gøre noget!
