»Vores sønner skal ikke hele tiden tiden slås i hovedet med en fortælling om patriarkatets undertrykkende struktur og toksisk maskulinitet.«

»De fortjener et positivt narrativ at spejle sig i.«

Sådan lyder det fra David Munis Zepernick i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid.

Han er ligestillingsdebattør og forhenværende folketingskandidat for Radikale Venstre. Og så efterlyser han, at mænd og ‘positiv maskulinitet’ bliver talt op i debatten.

Ifølge ham fylder de to yderpoler nemlig alt for meget – henholdsvis de elitære, kvotefikserede feminister og de Andrew-take-elskende mænd. 

Og det sker – ifølge Zepernick – på bekostning af positiv omtale af klassiske maskuline værdier.

»Os mænd ønsker at gøre en forskel. Vise os frem og konkurrere! Det er der en enorm skaberkraft i.«

»Men alt det er faldet ud af debatten.«

Han fortsætter: »Hvor er den velfortjente hyldest til de lettere overvægtige og uperfekte sølvræve og skaldepander, som holder nogle af samfundets største hjul i gang?«

I mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid erkender David Zepernick, at opfordringen til at hylde og anerkende de klassisk maskuline mænd er sprængfarlig.

Og spørgsmålet er, om Zepernicks eget parti, Radikale Venstre, ikke er nogle af frontløberne, når det kommer til den elitære feminisme, han kritiserer?

De Radikale går nemlig -  blandt andet -  ind for en femårig forsøgsordning med kvoter i erhvervslivet.

Hør Zeppernick betræde et minefelt af en debat i mandagens afsnit, når han sammen med vært Joachim B. Olsen kaster sig ud i et forsvar for maskulinitet – Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Podcast

Hylder vi mænd for lidt?

“Hvor er den fortjente hyldest til de lidt furede, lettere overvægtige og uperfekte sølvræve og skaldepander, som holder nogle af samfundets største hjul i gang?” Det spørger debattør David munis Zepernick om i en kronik i Jyllands Posten. I dagens afsnit får han lov til at svare på sit eget spørgsmål, når vi lægger os ud med de “elitære feminister”, og insisterer på at tale positiv maskulinitet. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: David Munis Zepernick, ligestillingsdebattør, fhv. folketings- og EP-kandidat for Radikale Venstre Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke