Det skabte søndag stor debat på de sociale medier, da Information udgav et debatindlæg, hvor kronikøren fortalte om dengang han dræbte sit barn.

»Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals. Jeg kyssede hendes lyse hår farvel og åbnede hendes vindue ud til haven, så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred,« skriver Jan Andersen, der står bag debatindlægget.

På Twitter skrev blandt andre Magnus Heunicke, at han var rystet over, at Information ville bringe et indlæg der »romantiserer drabet«.

Men på Information var der en længere etisk overvejelse bag publiceringen af det vidt-debaterede indlæg. Det fortæller debat- og kronikredaktør på Information Gry Inger Reiter til B.T..

Hvorfor skal en mand som Jan Andersen have taletid?
»På Information har vi en lang tradition for, at de der ikke kan komme til orde andre steder kan det hos os. Vi vil gerne give ordet til alle borgere i demokratiet. I USA kan man eksempelvis blive frataget sin stemmeret, når man er straffet - det gør man ikke i Danmark. Her har vi alle vores borgerlige rettigheder, når man har udstået sin straf - og det samme skal selvfølgelig gøre sig gældende hos Information.

Er barnedrab et tabu, vi virkelig har behov for at bryde eller forstå?
»Jeg tror, der er lidt forvirring om, hvilket tabu der skal brydes. Som jeg forstår Jan Andersen, så handler indlægget jo ikke om, hvorvidt det er i orden at begå barnedrab. I stedet forsøger Jan Andersen at bryde med forestillingen om, at fædre, der slår deres børn ihjel, altid er monstre motiveret af hævn. Ligesom kvinder kan få fødselsdepressioner, der resulterer i, at de slår deres barn ihjel, så kan mænd også være under indflydelse af psykisk sygdom.«

Magnus Heunicke har kritiseret indlægget, da han mener, at det romantiserer drabet. Er indlægget en romantisering?
»Nej, det synes jeg ikke. Men jeg har talt med Jan Andersen om, hvordan han har skrevet den - og hvordan han har. Han har prøvet at forklare, hvad der foregik i hans syge sind, da det skete. Men jeg kan godt forstå, at man kan læse det på den måde.«

Nu handler det præcise indlæg om barnedrab, men hvor går stregen for, hvad I vil publicere?
»Det er altid svært. Og det er også noget, vi forholder os til fra gang til gang. Vi vil gøre alt for, at debatten er så bred som muligt. Alle stemmer har ret til at blive hørt i vores samfund - også dem man er uenige i. Men man kan ikke trække en endelig streg i sandet. Det handler også om, at det skal være relevant. På Information synes vi, at Jan Andersens indlæg giver et sjældent indblik i, hvilke tanker der går gennem hovedet på en mand, der slår sit barn ihjel. Hvilke følelser og hvordan han kan formulere det senere. Jan Andersen har ligesom alle andre ret til at leve i samfundet, for vi sidder ikke i fængslet for evigt.«

På Twitter er der flere, der undrer sig over, at kronikøren får taletid. De spørger, om en person som Peter Madsen også ville få spalteplads hos jer?
»Det er ikke et relevant spørgsmål i den sammenhæng. Jan Andersen har flere gange forsøgt selvmord efter forbrydelsen, har så modtaget psykiatrisk behandling og har senere fået et almindeligt job, hvor han er blevet en del af samfundet igen.«

Hvad skal læserne få ud af indlægget?
»Det, som jeg håber, folk får ud af det, er, at de skal reflektere over, at personer, der har udstået deres straffe, også er en del af samfundet på lige fod med andre. Det er jo sådan, at de fleste i Danmark i princippet er enige om, at straffede skal integreres i samfundet igen. Men når man bliver konfronteret med, hvad de har gjort af forfærdelige ting, så bliver det pludselig svært at rumme, at folk skal tilbage i samfundet. Jeg tror, de fleste danskere er uenige i, at dødstraf er en god løsning - men jeg kan se, at folk nævner det i netop den her debat. Det understreger også, hvorfor jeg synes, det er en enorm vigtig debat at tage i vores samfund. Jeg kan også se, at der er nogle, der har fået netop den reaktion og refleksion ud af indlægget. Der er nogle, der skriver, at de slet ikke havde lyst til at læse det - men som efterfølgende har fået et indblik i noget, de ellers aldrig var blevet konfronteret med.«