De skal ikke tage røven på os igen

At være kapitalist på solskinsdage og socialist, når det regner, holder ikke.

Når profitterne vælter ind på kontoen, er det et privat anliggende, mens det er samfundets ansvar, når kriser og underskud viser sig.

Privatisering af overskud og kollektivisering af underskud bliver resultatet, hvis vi ikke har en stor hammer med, når vi tilbyder pengehjælp.

Alene i 2017 strøg virksomhederne 342,5 milliarder hjem – efter skat. Egenkapitalen voksende mellem 2014 og 2018 fra 2.100 mia. til 2.900 mia. Hammeren illustrerer modkrav for hjælpepakkerne.

De skal nemlig ikke tage røven på os igen. Jeg tænker på banker og store firmaer, som i årevis har skovlet kæmpestore profitter hjem. Samfundssind betyder, at vi alle bidrager til fællesskabet. Med almindelig indkomstskat, selskabsskat, kontingent til fagforeningen og så videre.

Jeg ved, at det gør ondt helt ned i tæerne på ejerne af Danske Bank, Nordea, Bestseller, Jyske Bank og så videre, når pengene ikke kommer som forventet. Nu har de været under behandling af deres spindoktorer. De mange rare milliarder er puttet i en høkasse.

Der er ingen grund til at være naive, for aktionærernes kontoer fyldes, bare senere. Jeg foreslår mere sikre metoder, nemlig at sætte skatten op, så pengene ender hos staten eller en fond, som skal hjælpe nødlidende virksomheder.

Mens corona-krisen hærger, er det nødvendigt at holde hånden under virksomhederne, da vi ellers risikerer at tabe endnu flere arbejdspladser. På den anden side af krisen skal de bidrage.

Selv LA holder vel mund om skattelettelser. De borgerliges nyfundne solidaritet rækker forhåbentlig også til dem, som har allermindst. Nu må turen komme til modtagere af kontanthjælp, dagpenge og de nedslidte. Eller var samfundssindet bare en tynd maling?

Krisen er en fremkaldervæske, som får billeder til at stå tydeligere frem.

Arbejdsgiveres gamle kampråb 'Enhver er sin egen lykkes smed' betød førhen, at man skal klare sig selv uden hjælp fra andre. Nu betyder det at smede sin lykke foran andre, når ønskesedlen præsenteres for finansministeren.

For mere end 100 år siden skabte arbejderne 'sygekasser', som sikrede en vis indkomst i tilfælde af sygdom. I dag er den opgave heldigvis overtaget af samfundet. Arbejdsgivere kan etablere en tilsvarende 'sygekasse' for virksomheder, der på grund af krisen kommer i problemer. Så hæfter de solidarisk for hinanden.

»There ain't no such thing as a free lunch.« Slut med snak om topskattelettelser, og fremover står virksomhederne i kø for at aflevere selskabsskat, ikke? Væk med skattely, gyldne håndtryk og monsterlønninger på direktionsgangene!

Vi er medlemmer af den fagforening, som forhandler overenskomster og løfter samfundsopgaver i en krisetid, ikke? Krifa, Det Faglige Hus og andre, der blot ligger i læ og nyder fordelene af andres arbejde, lukker og slukker.

Aftale?