Det her er en brokkeblog. Så er du advaret. Rent brok og et udtryk for mikroskopiske problemer i vores meget rige del af verden.

Det er brok over bip-bip. For hvem har bedt om, at alt bipper? Står folk i kø i hvidevarebutikkerne og beder om at få lige præcis den opvaskemaskine, der laver den højeste biplyd, når den er færdig? De reklamerer med, hvor lydløst den vasker. Men de glemmer vist at fortælle, hvor meget den larmer bagefter. Og det er jo ikke, fordi vi bliver overraskede over, at den er færdig med at vaske. Der er et fint lille display, som viser præcist, hvor lang tid opvasken tager. Ja, den tæller ligefrem ned; så hvis du skulle glemme det, kan du vandre hen og tjekke på maskineriet.
Eksperterne fortæller os, at hundredvis af mennesker hvert år får en tidligere død af stress fra støj. Vi tager på ressort og spa for at få ro i vores liv. Og så er vores hjem en kakofoni af unødvendig larm fra alverdens installationer.

Mikroovnen bipper, når den er færdig. Selvom jeg har rundet de 50 år og måske ikke er lige så skarp, som da jeg var 25, kan jeg altså godt huske de tre minutter, jeg satte mikroovnen til at køre. Den behøver ikke at stå og bippe af mig. Vaskemaskinen står ude i bryggerset og hyler, mens tørretumbleren giver en dybere vred buldren. Hvad har jeg gjort dem? Jeg bor i et lille hus. Jeg hører alt. De behøver ikke stå derude og råbe af mig.

Og min bil. Spritny stod vidunderet der. Ja, det er altså 10 år siden, så helt spritny er den ikke nu. Straks opdagede jeg, at skidtet bipper, når jeg åbner døren, før jeg har taget nøglen ud. Hvorfor skal den bestemme det? Det er da hamrende irriterede. Jeg gik fluks til forhandleren, som kiggede på mig med overraskede øjne:

»Jamen det er sikkerhedsudstyr – det kan vi ikke fjerne.«

Ikke fjerne? Her har man lagt mere end en kvart million (lånte) kroner for at få lige præcis den fantastiske bil. Og så står den og bipper af en. Og det kan ikke fjernes?

Og nu vi taler om bilen, så kan I lige så godt få en anden bip-historie. For bilen bippede – sådan nogle bip, som kun kommer engang imellem. Ingen advarselslamper lyste. Alt fungerede. Jeg brugte en evighed på at gå manualen igennem for at finde et spor at gå efter – man vil jo helst fikse det selv. Ingenting. Så jeg måtte ringe til værkstedet og spørge. Første opklarende spørgsmål de stillede: Hvilken p-skive har du? Så var det den ondelyneme batteriet i den automatiske p-skive, der var ved at blive fladt. Damn, hvor jeg følte mig som en idiot - hvor var det pinligt at forstyrre værkstedet med sådan en bagatel. Øv.

Tilbage til de unødvendige bipperier. Når man får en sms. Mobilen regner med, at vi alle er senile og ikke kan huske i 60 sekunder, så den bipper lige en gang til for at sikre sig, at vi har forstået det. Jo tak, jeg har fattet det. Bip, der kom en mail, bip, der var en, der skrev noget på min Facebook. Bip, bip, bip. Heldigvis er det alt sammen bipperier, som vi kan slå fra. Gudskelov. Men i samme kategori er varsler om møder. Det er som om, at alle, der indkalder til møder på Christiansborg, benytter sig af funktionen med at varsle mødet 15 minutter før. Snedigt. Det betyder bare, at jeg får en besked på pc’en, en på min Ipad og en på mobilen for hvert eneste møde, jeg skal til. Nogle dage til fem møder, nogle dage syv eller ti. Så skal jeg tre gange slette beskeden om, at jeg skal til et møde, hvilket jeg var 100 pct. klar over i forvejen – det står jo for hulen i kalenderen. Tænk, hvis en eller anden ville regne ud, hvor mange år vi samlet bruger på den slags idiotiske remindere.

Her til sidst får du lige historien om mit nyeste vidunder af et apparat. Min elkedel. Den bipper – med en trommehindeforstyrrende lyd selvfølgelig - når den er færdig med at koge vandet. Som om jeg ikke kan høre klikket, når den slår fra. Tror den, jeg er døv? Men det værste er dælen dyleme, at den også bipper højlydt, når jeg stiller kanden tilbage på konsollen. Så den tror ikke kun, at jeg er døv. Den tror også, at jeg er snotdum og ikke ved, hvad jeg laver. Jeg bliver terroriseret ud af mit eget hus. Af maskineri som jeg oven i købet selv har valgt. Hvad kan vi konkludere? For det første har alle apparaterne måske ret – jeg må være godt dum. Og for det andet, at jeg åbenbart har meget få problemer at tumle med i mit hjem, siden jeg gider skrive en hel blog om bipperier.