De spiser ikke kød og køber ikke nyt tøj.

De vil vise politikerne, at klimaet er vigtigt, og de er villige til at ofre skolegang for det. De er vrede over, at politikerne ikke har gjort noget endnu. De vil have flere love og reguleringer. Nu. De gik på gaden i fredags med grønne bannere med overskriften 'FridayForFuture.'

De pjækkede fra skole for, at christiansborgpolitikerne skal hæve klimaambitionerne. Kan de selv se den ulogiske sammenhæng? Med håret i orden – på den korrekte henslængte, uglede måde, genbrugstøj, ressourcestærke forældre i ryggen og et stålfast ideologisk blik gik de unge selvfrelste og selvsikre til demonstrationer og klimastrejke i 27 byer over hele landet.

'Jeg tænker på klimaet mindst en gang om dagen. Jeg har også flere veninder, der har decideret klimaangst,' fortæller en gymnasieelev til Berlingske.

Byline billede: Sognepræst Marie Høgh
Byline billede: Sognepræst Marie Høgh Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Og fortsætter: 'Vi vil gerne have politikerne til at forstå, at al politik er klimapolitik.' Og nu skal de rigtig vise politikerne, hvem der har fat i den lange ende. Nej, søde venner, ikke al politik er klimapolitik. Og hvad er det egentlig, de vil?

Tror de, christiansborgpolitikerne kan hekse løsninger op af jorden, løfte en tryllestav og forandre klimaet over natten? Man kan så tilgive de unge, fordi de er unge. Men er der ikke en voksen til stede? På skolerne eller i hjemmene?

Næ – tilsyneladende ikke. Efter eget udsagn forsøger de unge at 'påvirke' deres forældre og få dem med på klimabølgen, mens lærerne står tilbage i det tomme klasselokale med grønt linoleumsgulv og tandløst benovede roser eleverne (og dem selv selvfølgelig), fordi den demokratiske oplysning er lykkes.

Eleverne har hørt efter, når de er blevet undervist i FNs verdensmål og klimaforandringer. Ja, uha, hvor er de dannede. Formanden for gymnasieskolernes lærerforening hylder engagementet, fordi temaet flugter med skolernes erklærede virke, hvor man skal interessere sig for den verden, man lever i.

Nu har jeg altid et vis forbehold over for folk, der vil frelse verden og virkelig tror, de kan gøre det. Det vidner som regel om en eller anden skævvreden selvopfattelse, et forstørret selvbillede og en ideologisk tyrkertro på, at har de rigtige løsninger på dét, ingen andre har gennemskuet.

Og der er kun én eneste indiskutabel løsning, nemlig protest, oprør og demonstration – dét de kalder demokratisk dannelse, lærerigt og samfundsengagement. Og lærerne giver dem jo bare ret – og forældrene, hvor er de egentlig blevet af?

Hør her, kære unge klimaangste mennesker, politikerne er også fortvivlede. De hiver sig i håret og leder efter løsninger. Men løsningen er bare ikke at pjække fra undervisning og tro sig selv klogere end mennesker, der er ældre, mere erfarne, indsigtsfulde og vise end én selv.

Da jeg selv gik i gymnasium, kunne jeg ikke fordrage, når den ellers sympatiske elevrådsformand råbte i megafonen og samlede eleverne til at marchere op og ned ad gågaden i stedet for at passe deres tyskundervisning eller kemiforsøg.

Min naturlige reaktion var altid at sætte mig imod. Undlade at gå med. For dengang blev undervisningen ikke aflyst, og lærerne ytrede sig ikke hverken for eller imod elevernes såkaldte samfundsengagement.

Jeg mener virkelig, at det hovne klimapjækkeri såvel som det forfærdelige optrin på Ørestads Gymnasium i forrige uge, hvor undervisningsministeren måtte afbryde besøget under tilråb, er udtryk for manglende demokratisk dannelse.

Demokratisk dannelse og samfundsengagement er ikke at vise sin utilfredshed med en helt rimelig fraværslov ved at råbe luder efter en minister eller pjække fra undervisning for at demonstrere sin klimafanatiske bedreviden overfor politikerne.

Nej, det bliver mere og mere tydeligt, at uddannelsessystemet lider under dannelsestabet. Dannelse er gennemhårdt arbejde, mange timers læring og slid ved skrivebordet, at tilegne sig viden og forstand på det samfund og den verden, vi lever i. Og forstå sig selv som menneske i en historisk, åndelig og kulturel sammenhæng – man har en forpligtelse og et ansvar for eksempelvis at opføre sig ordentligt, vise ydmyghed og respekt over for autoriteter og myndigheder og passe dét, der er ens opgave.

Og elevers opgave er faktisk at gå i skole. Tilegne sig viden, indsigt og forstand for at kunne deltage i samfundsdebatten som oplyste og ikke bare utilfredse borgere. Og mon ikke også det i sidste ende var bedst for klimaet, hvis de unge passede deres skolegang. Apropos ressourcespild. Varm luft øger i øvrigt også den globale opvarmning.