De er den største trussel mod vores tryghed

Hvidvask, skattely, banditter i habitter. Den største trussel mod vores tryghed lige nu.

Vi har banker, der nidkært opkræver gebyrer og renter af os almindelige dødelige. Ja, det er lige ved, at vi skal takke for at få lov til at have vores egne penge stående på en lønkonto.

Samtidig oplever vi, at visse banker er langt mere fleksible, når det kommer til de store formuer. Uha da, dem vil visse banker helst ikke genere og stille krav til.

Alarmklokkerne havde ringet i Danske Bank. Ingen reaktion. Først da Berlingske begyndte at spørge, og der var risiko for, at du og jeg fik et indblik i sagen. Først da begyndte Danske Bank at røre på sig. For lidt, for sent og for slapt.

Indrømmet. Jeg maler med den store generaliserede pensel her. Kald mig bare bitter - som tidligere kunde i Roskilde Bank.

Men den skandale, vi ser i Danske Bank lige nu, er en af de helt store samfundsundergravende. Sagen har ikke været for retten, så vi hverken kan eller skal dømme Danske Bank - endnu.

Lad os se på, hvad den slags sager handler om. De handler om at flytte enorme pengesummer rundt i systemet væk fra myndighedernes søgelys.

Når vi ser smarte og alvorlige pengefolk i fine habitter, pressefolder og med Rolex-ure, skal vi huske, at ikke alle penge her i verden er tjent på legal vis og til samfundets bedste. Nogle mennesker er bare grådige. Og nogle er ligeglade med, om deres rigdom er bygget på andres blod.

Vi ved, at folk, der ønsker at flytte rundt på milliarder i nattens mulm og mørke, sandsynligvis har en grund til det.

Måske vil de 'bare' slippe for skat. Måske vil de vaske skumle overskud hvide. Måske fordi pengene er tjent på andre menneskers ulykke.

Det kunne være narko, der spreder død, kriminalitet og ødelæggelse. Det kunne være menneskesmugling, der sætter menneskers liv på spil, sender dem ud på farefulde sejladser i plimsollere og udsætter kvinder og børn for de uhyggeligste overgreb.

Det kunne også være handlede kvinder, der bliver tvunget til at cirkulere rundt i prostitutionsmiljøer i Danmark og andre europæiske lande og udsat for overgreb efter overgreb efter overgreb.

Eller det kunne være Putin og hans superrige oligarker, der har nappet samfundsværdierne og nu lever luksuslivet. Eller oliesheiker eller korrupte afrikanske ledere, der gemmer landets værdier til deres luksuseksil. Listen er uendelig.

Når vi andre så sidder der med endnu en gebyropkrævning fra banken – så begynder vores tillid til systemet at smuldre. Og det er farligt. Farligt for hele vores måde at leve på.

Vores fælles, trygge land er bygget på tillid. Tillid til hinanden. Tillid til, at de andre også betaler deres skat, som de skal. Tillid til, at vi alle sammen bidrager efter bedste evne – og får hjælp, når vi har behov.

Hvis ikke vi har den tillid, ender det med, at helt almindelige ordentlige mennesker begynder at tænke: 'Hvorfor skal jeg bidrage, når andre snyder?' Og: 'Når alle de andre snyder, kan jeg da også.'

Derfor er det helt, helt afgørende, at vi alle kan være trygge ved, at Skat, Bagmandspolitiet og Finanstilsynet gør deres arbejde grundigt.

Partierne i Folketinget er gået sammen om at slå hårdt ned. Det er godt. Men vi har også brug for internationale løsninger.

Heldigvis har vi en dansk svindeljæger i spidsen for Europa-Parlamentets særlige udvalg for skattesnyd. Jeppe Kofod kæmper ihærdigt for, at vi får et fælles europæisk banktilsyn, så vi kan fange svindlerne.

Når der er for mange nuller, og millioner og milliarder i spil, har vi en tendens til at slå ud med armene og sige: 'Sådan er det jo!' Vi tænker måske, at der altid har været banditter i habitter og altid vil være habitter i banditter. Men der må vi ikke ende.

Tværtimod må og skal vi kræve ordentlighed. Vi forlanger at få tilliden tilbage. Det gør vi ved at styrke Bagmandspolitiet og Finanstilsynet. Men vi gør det også ved at støtte de gode folk i EU, der arbejder for det samme.

Vi kan godt få has på de der banditter i habitter. Hvis vi vil.