Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Aagaard måtte i den seneste episode af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, stå på mål for et gigantisk milliardprojekt, der risikerer at sende danske skatteydere ud i noget af en økonomisk rutsjebane.
For Energiø Bornholm – Danmarks største energiprojekt – kan ende med at koste danskerne op mod 61 milliarder kroner i statsstøtte, forklarer Lars Aaagaard.
Det sker efter at et bredt flertal i Folketinget i starten af februar indgik en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver til virkelighed.
Og hvad får vi så egentlig for pengene?
For størstedelen af strømmen forventes nemlig ikke at gå til Danmark men Tyskland, der også betaler store summer til projektet.
Noget som B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen italesætter overfor ministeren.
»Hvorfor skal danske skatteydere bruge deres penge på at tyskerne kan få energi? De har lukket deres atomkraftværker - hvorfor er det pludselig vores problem?,« lyder det kontant fra Joachim B. Olsen.
Samtidig peger analysechef hos Cepos, Otto Brøns-Petersen, på, at der sker et markedssignal om, at projektet ikke kan betale sig, når det kræver massiv statsstøtte.
Noget som energi- og klimaminister Lars Aagard selv anerkender.
»Hvis vi vil have udbygning af vindmøller ude på havet, så bliver vi nødt til at give statsstøtte,« forklarer Lars Aagaard og understreger, at han ikke er glad for at give statsstøtte.
Alligevel fastholder regeringen projektet.
Derfor advarer Otto Brøns-Petersen om, at regeringen er ved at gentage fortidens energipolitiske fejltagelser:
»Det er den allerfarligste måde at give statsstøtte på. I dækker bare risikoen,« siger han og fortsætter:
»Fordi I dækker underskuddet, så risikerer I, at det her kommer til at forbløde, og pengene fosser ud af statskassen på energiområdet.«
Han peger samtidig på, at Danmark tidligere har brændt milliarder af på fejlslagne energiprojekter – og at Energiø Bornholm risikerer at blive endnu en i rækken.
Alligevel skal danske skatteydere betale milliarder for at holde projektet i live.
Undervejs forsøger Lars Aagard at forsvare projektet med argumenter om geopolitik og forsyningssikkerhed.
»Det at kunne producere mere energi selv, det er der en klar sikkerhedsdimension i,« forklarer han og fortsætter:
»Vi har en politisk holdning om, at […] Danmark skal være i stand til at producere nogenlunde den mængde grøn strøm, som vi forbruger i Danmark.«
Hør diskussionen i mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder.
