»Deres sugar daddy er blevet slået ihjel. Så jeg er ikke chokeret over, at de kommer ud og markerer sig – og det er faktisk godt, at de gør det.«

Sådan lyder det fra dansk-iranske Firoozeh Bazrafkan i mandagens afsnit af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid.

Her reagerer hun på, at en større forsamling søndag aften mødtes på Den Røde Plads på Nørrebro i København til en mindehøjtidelighed for den afdøde islamistiske iranske diktator, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei, der lørdag blev dræbt i Israels og USAs omfattende luftangreb mod Iran.

Firoozeh er blandt andet kendt for at rive en koran på et rivejern. I 2025 blev hun hædret med Berlingskes Fonsmark-pris for sin indsats mod koranloven og for ytringsfriheden.
Firoozeh er blandt andet kendt for at rive en koran på et rivejern. I 2025 blev hun hædret med Berlingskes Fonsmark-pris for sin indsats mod koranloven og for ytringsfriheden. Linda Kastrup

Firoozeh Bazrafkan, der er debattør og kunstner, har om nogen kritiseret det islamiske regime i Teheran.

Derfor kunne hun næsten ikke være i sin krop af ren glæde, da hun i weekenden hørte, at regimets øverste leder var blevet dræbt i angrebet.

»Det føltes, som om jeg havde røget en stor, fed joint. Jeg havde det simpelthen så godt!«

At nogle muslimer i Danmark har haft den modsatte reaktion og i disse dage begræder, at ayatollah Ali Khamenei er blevet dræbt, bør – ifølge Bazrafkan – være et wakeupcall til venstrefløjen og regeringen.

»Det er en direkte meddelelse til dem om, at de simpelthen skal være vågne i timen i forhold til, hvem det er, de giver et dansk pas,« lyder det fra Bazrafkan, der fortsætter:

»Det er derfor, jeg synes, at det er godt, de gør det, for det tvinger danskerne til at forholde sig til, hvor mange islamister, der rent faktisk lever i Danmark.«

Her ses et billede fra mindehøjtideligheden.
Her ses et billede fra mindehøjtideligheden. Foto: Claes Theilgaard / B.T.

Flere politikere har reageret på arrangementet, som B.T. var til stede til.

Blandt andre Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, der allerede søndag aften i et opslag på Facebook, skrev at: »Stod det til Liberal Alliance, ville deltagelse i et sådant optog udelukke en ansøger fra at opnå dansk statsborgerskab.«

Hør interviewet med Firoozeh Bazrafkan i mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid. 

Her fortæller hun, hvorfor det indiskutabelt er en god nyhed, at Israel og USA i weekenden bombede Iran – og så har hun en klar besked til alle dem, der hæfter sig ved, at angrebet var ’ulovligt’.

Hør afsnittet på B. T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

USA og Israel har endelig gjort alvor af deres trusler: I weekenden bombede de Iran, og regimets øverste leder, Ayatollah Khamenei, er død – sprængt i luften i sit eget palæ af 30 missiler. Dagens gæst kan næsten ikke være i sin egen krop af glæde over angrebet. Hun er dansk-iraner og har som få andre kritiseret det islamiske regime i Teheran. I dagens afsnit fortæller hun om den ‘nye’ situation i Iran, og så har hun en besked til de mennesker, der søndag deltog i en mindehøjtidelighed på Den Røde Plads – og til Venstres Troels Lund Poulsen, der fortsat står på mål for koranloven. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Firoozeh Bazrafkan, dansk-iraner, debattør og kunstner  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.