Nu hvor vi træder ind i et helt nyt årti, så lad os lige stoppe op og lade vores tanker falde på alle de babyer, der vil blive født i det nye år – alle Ida'erne, Emil'erne, Aasma'erne og Szymon'erne, hvis fødselsdato (og cpr-nummer) vil indeholde tallet 20.

Hvis trenden fortsætter, så skal vi byde velkommen til 61.000 nye danskere i løbet af året, og ifølge Danmarks Statistik vil 22 procent af de børn, der bliver født her, have en mor, der ikke er etnisk dansker.

Det er noget, jeg kan tale med om – jeg er trods alt en af de ikke-danske mødre.

Det er et interessant standpunkt at have. Altså at være en ikke-dansk forælder i en kultur, hvor folk er meget selvsikre, hvad angår deres tilgang til opdragelse. Fri leg! Kreativ leg! Bål i det fri! Skovture i regn og slud! Samarbejde!

Opdragelse er en af de ting, hvor I danskere i den grad sætter jer selv i førersædet, og i virkeligheden bør alle de udenlandske mødre her i landet bare observere og tage ved lære af mestrene selv.

Men os 22 procent udenlandske mødre har vores egen tilgang til, hvordan vores børn skal opdrages.

Mange af vores børn er halvt danske, og vi gør selvfølgelig de ting, som I almindelige danske familier også gør. Vi opfordrer vores børn til at melde sig til fodbold, vi laver kostumer til fastelavn, vi er der selvfølgelig til at få taget billeder på første skoledag. Okay, det sidste glemte jeg måske, men jeg anede ikke, det var en ting. 10 år senere og min datter er stadig sur på mig over den svipser.

Vi gør bare mere end det. Bag ligusterhækkene rundt om i de danske parcelhuskvarterer bor der kinesiske mødre, der sender deres børn til kinesisk-undervisning i weekenden, og indiske mødre, der sender deres børn til cricket.

Her bor afrikanske mødre, der klæder deres børn på i stiveste puds, når de skal i kirke, og mindst én amerikansk mor, der sætter sit barn til at følge med i amerikansk politik for at gøre dem klar til at stemme.

Og når det kommer til skolegang, så kan vi ikke-danske mødre godt være lidt pushy. Ja, pushy.

Hvis man spørger danske forældre om, hvad de mener er det vigtigste i børnenes skolegang, så vil de fleste svare: 'venskaber'.

Det er også vigtigt at være god til at socialisere og at 'kunne sammen med andre'. Især på arbejdsmarkedet, hvor man helst skal 'passe ind i teamet'. Pæredanske børn gøres parate til et liv i en velfærdsstat, hvor man stoler på hinanden, hvor konkurrence er ildeset, og hvor der altid vil være nok til alle, hvis bare vi deler.

Os udenlandsmødre, der kommer fra resten af verden, vi ved, at livet ikke altid former sig sådan.

Det er ikke sikkert, der altid er nok til alle, og nogle vil altid have mere end andre, og dem, der har det, er som regel de personer, som er bedst uddannede, mest motiverede og har disciplinen til at bruge deres uddannelse fornuftigt.

Vi, der ikke er underlagt Janteloven, vil have, at vores børn skal være de bedste, og vi lægger meget mere i karakterer og lektier, end de fleste danske forældre gør.

Spørg en dansk mor om, hvad de ønsker for deres børn, og de vil svare: 'Vi vil bare gerne have, at de er glade.' Spørg en udenlandsk mor, og hun vil svare: 'Vi vil bare gerne have, at de er glade, og at de har en kandidatgrad i jura, medicin eller business.'

Derfor er det også tit elever med ikke-danske mødre, der bliver interviewet af medierne, når eksamenstidens højeste karaktergennemsnit skal findes. Og nydanske piger tager en lang uddannelse næsten lige så ofte som deres pæredanske modparter, selvom de til tider har et anderledes modersmål, anderledes kultur og går i anderledes modetøj.

Jeg tror, alle vil være enige i, at der er mange positive aspekter ved den danske form for opdragelse. Danmark er trods alt et velhavende land med en videnskultur, der belønner samarbejde og innovation – for ikke at nævne titlen som verdens lykkeligste land.

Når det så er sagt, så rapporterer de danske medier igen og igen, at Kina, Singapore og andre lande ligger foran Danmark i Pisa-undersøgelse på Pisa-undersøgelse, og de danske studerende mangler konkurrenceevne.

Jeg tænker bare, måske er de bekymringer fejlplacerede. Den rigtige konkurrent er måske jeres lille podes skolekammerat med en ambitiøs udenlandsk mor derhjemme.