Om ikke ret længe vil ukrainske statsborgere ankomme til Danmark på flugt fra de rædsler, Rusland og Vladimir Putin udsætter deres land for lige nu. De jagter et liv i sikkerhed og tryghed, og det skal vi give dem.
Det er et privilegie, at vi kan være en sikker havn for en befolkning, der har hjemme ikke langt fra os. Der kan virke langt til Ukraine, og de færreste af os har nogensinde været i landet, men der er kun Polen, der adskiller os fra hinanden. Fra Polen går der færger direkte til Danmark. Det er altså et folk, der bor i vores nærområde. Et folk, vi har et særligt ansvar for, når de bliver ramt af en tragedie som den, der udspiller sig i det tidligere Sovjet-land.
Ukraine er blevet overfaldet af en skruppelløs diktator med storhedsvanvid. De har intet gjort for at fremprovokere de uhyggelige scener, vi ser lige nu. Men faktum er, at der er krig i Europa.
Noget, de færreste af os havde troet, vi skulle sige højt. Nu må vi gøre det, vi kan for at hjælpe befolkningen, der har forladt deres hjem og for manges vedkommende familie og venner i deres krigshærgede hjemland.
Det kan vi gøre ved at åbne vores grænser og tilbyde dem sikkerhed og tryghed, men vi kan som borgere også gøre vores for, at de føler sig velkomne.
Når de første ukrainere snart ankommer til Danmark, bør vi tage imod dem med gæstfrihed og åbne arme. Det har vi haft svært ved, når flygtningestrømmen er kommet fra Syrien og Afghanistan. Det er nationer, der minder meget lidt om vores egne, og deres borgere er kommet hertil med en radikalt anderledes kultur, som ofte kolliderer med vores egen, men med ukrainere er snakken en anden sag.
Der bør ikke være nogen forbehold. Der bor i forvejen 10.000 ukrainere i Danmark, heraf en hel del i Aarhus, som er en skattet og uundværlig arbejdskraft, særligt i landbruget. De har vist, at der er al mulig grund til at hejse det ukrainske flag, når deres landsmænd kommer hertil på flugt fra Putins rædsler.
Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, har meldt sig klar til at tage imod flygtninge, selvfølgelig. Det skal vi som borgere også gøre. Civilsamfundet er en af vores største styrker, og nu skal det igen stå sin prøve. Vi viste det i sommer, da 1.000 afghanere kom hertil på flugt fra Taliban, nu skal vi gøre det igen. Ukrainere er ikke bare flygtninge, de er en del af vores europæiske familie, som vi har et særligt ansvar for.
