Det meste af Danmark har tænkt på Christian Eriksen, efter han faldt om på banen i Parken i kampen mod Finland.
Et drama uden lige i vores landsholds historie. I skrivende stund heldigvis med melding om, at Eriksens tilstand er stabil og »efter omstændighederne okay«, som det blev formuleret på DBUs pressemøde søndag.
Vi endte som bekendt med at tabe kampen med et enkelt mål, men landsholdet hev alligevel en stor sejr hjem.
Det var fantastisk at se spillere som Kasper Schmeichel og ikke mindst anfører Simon Kjær træde i karakter som store ledere på holdet.
De var til stede med trøst, omsorg og stor værdighed.
Det store sammenhold kom også til syne, da hele holdet dannede ring om Eriksen i de minutter, hvor ingen vidste, hvordan det ville ende.
Billedet af kæden omkring holdkammeraten er med rette allerede blevet kaldt ikonisk.
Hvert ansigt udtrykker en lille del af alt det, hele nationen følte i de minutter.
Nogle ulykkelige, nogle trøstende, hænder foldet i bøn.
Der var en fortættet og bevæget stemning i Parken.
Tilskuerne var naturligvis chokerede og i vildrede, men det kom hurtigt til udtryk som fankultur fra øverste hylde, da der fra tribunerne lød et messende »Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side« i den korte pause mellem den afbrudte første halvleg og den næste, som spillerne må have gennemført med store anstrengelser.
Og der var gåsehud i metermål, da de tilrejsende finske tilskuere igen og igen i kor gjaldede »Christian!«, hvortil de danske tilskuere svarede »Eriksen!«.
Efter kampen tildelte B.T.s ellers altid kritiske sportsredaktion samtlige spillere og træner Kasper Hjulmand den sjældne karakter 6 stjerner.
»Der var kun helte på banen i den vel nok mest emotionelle landskamp nogensinde spillet på dansk jord,« lød den samlede begrundelse.
Om Schmeichel lød det:
»Den danske målmandsstjerne var først på banen med brystet skudt frem, inden kampen blev genoptaget. Kort forinden havde han trøstet Christian Eriksens rystede kæreste, mens alt endnu var uvist. Kunne han have reddet Finlands mål? Det er så evigt ligegyldigt.«
Om Simon Kjær:
»Man kunne ikke ønske sig en mere velegnet kaptajn og leder end Kjær, som udstråler format på en fodboldbane, når krisen for alvor kradser. Ilede symptomatisk til for at hjælpe Eriksen som en af de første, og lagde en trøstende arm om Eriksens kæreste, da det så sortest ud.«
Og sådan blev det ved.
Selve spillet var måske ikke imponerende, hverken før eller – helt forståeligt – efter Eriksens kollaps.
Men holdet leverede ud over almindelig fatteevne, og det skylder vi dem stor tak for.
Ja, vi tabte fodboldkampen i Parken, men ih, hvor vi alligevel vandt.
