Normalt er kommissionsundersøgelser kedelige, langsommelige – men grundige.
Normalt er undersøgelser af denne type reelt en syltekrukke for de ansvarlige, for konklusionen kommer flere år efter, at den er sat i gang og de ansvarlige uden magt.
Sådan er det slet ikke i den granskningskommission, som blev nedsat, efter regeringen besluttede at aflive alle mink.
Slet ikke.
Den nye undersøgelse bringer hver dag opsigtsvækkende nyheder om regeringens beslutninger, og hvordan de blev til. Magtspillet i kulissen er chokerende og absurd.
Det suverænt mest opsigtsvækkende er naturligvis den afsløring, som B.T. bragte tirsdag. Her blev det afdækket, at alle de sms-beskeder, som stabschefen i Statsministeriet, Martin Justesen, skrev til andre embedsmænd og politikere, var blevet slettet.
Det tog ti måneder, fra B.T.s journalist Jacob Friberg første gang spurgte til Justesens sms'er, til vi fik det rystende svar. Undervejs blev det først benægtet, siden afslået som uvedkommende for til sidst at komme frem, at statsministerens stabschef havde skrevet til de relevante aktører i andre ministerier. Men der skulle en klage til Folketingets Ombudsmand, før ministeriet krøb til korset. Der VAR sendt sms'er fra Justesens telefon, men de var, meddelte han, desværre blevet slettet.
Det er en hårrejsende melding, for ingen har tidligere hørt om den praksis. Sms'er er i dag en daglig del af kommunikationen mellem moderne mennesker og dermed også politikere og embedsmænd. De skal registreres, for det skal være muligt for andre at søge aktindsigt i dem. De er en del af sagsbehandlingen, og det får alle embedsmænd at vide på deres første kursus i forvaltning. Men ved at slette dem undgår man naturligvis, at andre – politikere eller medier – kan se regeringen efter i sømmene.
Afsløringen satte lavinen i gang.
Statsminister Mette Frederiksen meddelte, at hun har slettet sine sms'er. Hendes departementschef, Barbara Bertelsen, har også slettet sine.
Hun har ellers været yderst aktiv, ved vi nu fra de forklaringer, der er kommet frem i granskningskommissionen. Bertelsen har i den grad styret og kommanderet via sin mobiltelefon. Både hvem der skulle tage skylden i minkskandalen, og hvordan de skulle forklare sig. Hun har på ingen måde været den klassiske neutrale embedsmand, der rådgiver og sikrer, at lovgivning og politikførelse er inden for reglerne.
Hendes mange sms-ordrer, som vi kun kender til, fordi det er modtagernes telefoner, vi har fået dem fra – hendes egne versioner er netop slettet – tegner mere et billede af en vicestatsminister og en indpisker, der skal få andre i regeringen til at makke ret.
Det står klart, at der manglede lovhjemmel til at slå alle mink ihjel. Det vidste de fleste embedsmænd, men det afgørende spørgsmål er, hvad statsminister Mette Frederiksen vidste? Det svar kommer senere og måske også senere end planlagt i december.
For med statsministerens erkendelse af, at hun sletter sine sms'er rutinemæssigt hver 30. dag, er det nødvendigt at få genoprettet alle tidligere sendte sms'er fra hende og departementschefen. Der kan være afgørende information gemt her. Det er mere end sandsynligt, for indtil nu har mobilbeskederne bragt afgørende nyt stort set hver dag.
Det kan tage tid at få alle sms'er genskabt, men det er værd at vente på.
Det er nemlig nu helt tydeligt, at fødevareminister Mogens Jensen var et offerlam, som statsministeren ville have slagtet, så skandalen ikke flyttede ind i Statsministeriet.
Det er den så nu med 'Slette-gate', og det er helt nødvendigt at komme til bunds i sagen. Først og fremmest for de minkavlere, der mistede deres erhverv og indtjening. Men så sandelig også for alle os andre. Besluttede regeringen bevidst at bryde loven, er skandalen fuldendt. Så er den danske regering ikke meget bedre end de diktaturer, vi altid fordømmer.
Loven er lige for alle, siger idealerne. Men kan magtfuldkommenhed sløre dem.
Derfor er det alvorligt.
