Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'Antimyndighedsekstremisme'. Det er langtfra mundret, men det er navnet på den trussel, vi i Danmark er nødt til at forholde os til.

Det forklarer PETs Center for Terroranalyse i sin nyeste trusselsvurdering.

'Antimyndighedsekstremisme' dækker over personer, der mener, at det er nødvendigt at bruge vold mod folkevalgte og fagpersoner.

De sidder og skriver med hinanden i lukkede fora på nettet, hvor de føler, de har reel ytringsfrihed uden at blive censureret, fortæller Maia Kahlke Lorentzen, researcher og rådgiver hos Cybernauterne, til DR.

Fænomenet er særligt opstået under corona, hvor hadet mod vacciner, test og mundbind er flydt over på de sociale medier og i demonstrationer. Men ekstremisterne på internettet har åbenbart taget det skridtet videre, og der er en voldsparathed, som bliver dyrket der, hvor vi andre ikke kan følge med.

'Antimyndighedsekstremisme' udfordrer grænsen mellem ytringsfrihed og ekstremisme, og det bliver ikke bedre af, at det foregår i lukkede kamre på internettet, hvor ekstremister kan bekræfte hinanden i, at er nødvendigt at bruge vold for tvinge sin holdning igennem.

Der ligger en stor opgave i at få folk med ekstreme holdninger trukket ud af internettets mørke afkroge, så deres rabiate synspunkter kan blive mødt af modargumenter. Vi kan ikke afvise alle deres tanker som konspirationer tanker og paranoide forestillinger, vi er nødt til at tage dem alvorligt og imødekomme dem med fakta og holdninger.

Indtil det sker, må vi forholde os til, at vi har en ny trussel, vi som samfund skal forholde os til her i landet. Coronakrisen er ovre, men det er de hadefulde holdninger ikke. Tiden, hvor den store trussel mod vores samfund alene kommer fra islamistisk terror er forbi. Vi skal forholde os til, at der er borgere her i landet, der er klar til at anvende vold mod politikere, embedsmænd og andre fagpersoner, og det må vi aldrig tillade.

Man må gerne have skarpe holdninger, der er på kanten af, hvad vi andre mener er acceptable. Ytringsfrihed er en urokkelig del af det danske samfund, men grænsen går ved vold, trusler og hærværk. Det har ingen plads i det danske demokrati.

Andre læser også