Coronakrisen har på rekordtid forandret vores samfund voldsomt – måske for altid.
Nye vaner, mere sprit, mindre krammeri.
Den økonomiske ørefigen med konkurser og mistede arbejdspladser kommer også til at sætte spor. Finansminister Nicolai Wammen har meldt ud, at corona har slået et hul i statskassen på 207 milliarder kroner. (Til sammenligning koster de såkaldte minimumsnormeringer i børneinstitutionerne 1,6 milliarder kroner i 2025, når de er helt faset ind). Ifølge regeringens beregninger vil dansk økonomi i år skrumpe med historiske 5,3 procent.
Tilsyneladende er der også sket en anden forandring: Hvis man tillader sig at stille spørgsmålstegn ved myndighedernes beslutninger, udløser det hurtigt en ægte vrede hos ganske mange. Hvordan kan man tillade sig at diskutere det ene og det andet i stedet for bare at rette ind? Og kunne man måske have gjort det bedre selv, hvis man er så fandens klog?!
Det er ikke sikkert, at man kunne det, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi diskuterer det hele. Man må gerne sige sin mening og stille spørgsmål. Man skal, faktisk.
Var nedlukningen for hård? Måske. Er genåbningen for sløv? Måske. Var vi godt nok forberedt på pandemien? Næppe.
Der er sikkert ikke mange, der misunder Mette Frederiksen, at det faldt i hendes lod at skulle træffe nogle af de største beslutninger i dansk politik i en menneskealder.
Men de fleste må være enige i, at Danmark i dag står i en – omstændighederne taget i betragtning – ret god position i forhold til mange andre lande blandt andet på grund af Frederiksens resolutte nedlukning af samfundet. Det har efter alt at dømme været stærkt medvirkende til, at vi i dag har virussen under så god kontrol, som vi har.
I dag kan B.T. så fortælle, at de, der er døde med coronasmitte i Danmark, var 82 år i gennemsnit. Coronasmittede dør dermed ikke tidligere end befolkningen i øvrigt. Det afdækker et nyt studie, Statens Serum Institut har lavet i samarbejde med Syddansk og Aarhus universiteter.
Hvis vi havde vidst det på forhånd, ville vi så have handlet anderledes? Lukket mindre, åbnet hurtigere? Måske.
»Nu, hvor vi ser i bakspejlet, og coronakrisen ikke blev så alvorlig som frygtet, så stiller det selvfølgelig spørgsmålet, om vi har lukket for meget ned. Umiddelbart ligger de sundhedsmæssige konsekvenser på niveau med det, vi har set ved en mellemhård influenza-epidemi,« siger sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet på baggrund af tallene.
Naturligvis skal vi lytte til en mand som Jes Søgaard.
Vi skal også lytte til en mand som Mads Nipper, direktør for pumpekoncernen Grundfos. Han er øverste chef for 19.000 medarbejdere verden over og blandt de danske topchefer, regeringen har rådført sig med i drøftelserne af, hvordan krisen har skullet håndteres.
Han har fulgt coronas hærgen ganske nøje – og på grund af Grundfos' engagement i Kina, virusudbruddets arnested, også tidligere end de fleste andre.
»Vi kunne sandsynligvis godt have have lukket mindre ned,« siger han i dag med tilføjelsen: »Og så tror jeg, at der er relativ bred enighed om, at man godt kunne have åbnet mere og hurtigere op.«
Sand mestring opnår man kun, hvis man kigger kritisk på egen præstation og egne beslutninger.
De mennesker, der stiller begavede spørgsmål til, hvordan vi håndterede krisen, er afgørende for, at vi gør det endnu bedre næste gang.
