Ingen i det danske land er vel efterhånden uvidende om, at den kultur, der er og har været været på kostskolen Herlufsholm, er yderst kritisabel.

TV 2s dokumentar 'Herlufsholms hemmeligheder' har givet et indblik i en grufuld og barsk side af den elitære kostskole med et miljø, hvor børn og unge igennem årtier er blevet ydmyget, mobbet og udsat for både vold og seksuelle krænkelser.

Men uanset hvor uhyrlige beskrivelser fra skolen i Næstved er, så er sandheden desværre, at den slags fortællinger ikke kan afgrænses til Herlufsholm. De findes mange andre steder.

Det kan aalborgenseren Camilla-Dorthea Bundgaard skrive under på. Til B.T. fortæller hun om sine oplevelser som gymnasielev i Aalborg tilbage i starten af 00erne.

Især én episode, som var kulminationen på et skoleår fyldt med mobning, har brændt sig fast i hukommelsen på hende:

Her er hun til fest på gymnasiet. Hun sidder i en toiletbås, da der pludseligt bliver helt mørkt. Hun kringler sig ud mod håndvasken, da hun bliver ramt af skoldhed væske. Det løber ned over hendes ansigt, ind i hendes mund og gennemvæder hendes tøj.

Så bliver lyset tændt. To ældre gymnasiepiger kigger på hende og griner. Så går de.

Mascaraen løber ned ad kinderne. Ingen kunne undgå at se det.

En lærer så da også, at noget var sket. Men i stedet for at stoppe mobningen gav læreren hende besked om at »tørre øjnene og  rette sin makeup« – og så opfordrede han hende desuden til at vente, til hun selv blev 3. g’er og kunne mobbe andre.

Den håndtering kan – forhåbentlig – få blodet til at bruse af forargelse hos de fleste, for det er naturligvis helt uacceptabelt, at ingen voksne greb ind. Et kæmpe svigt fra dem, der burde være de ansvalige.

Camilla-Dorthea Bundgaard fortæller ikke sin historie for at stjæle fokus, men for at pege på, at mobning på gymnasier er et bredere problem, som vi i årevis som samfund har lukket øjnene for.

Og hun har ret. For selvom det kan være ubehageligt at tale om, så er det en kultur, vi er nødt til at tage et opgør med. Det opgør kan kun tages, hvis vi får historierne frem og taler om dem.

I debatten om Herlufsholm har mange fortalt om deres gode oplevelser på skolen. På samme måde er der sikkert også mange, der har haft en god gymnasietid i Aalborg, og som ikke kan genkende beskrivelserne.

Men de gode oplevelser må vige for historier som Camilla-Dortheas. For uanset hvor få (eller hvor mange), det er sket for, så skal vi gøre vores bedste for at forhindre, at det fortsat sker.

Det gør vi kun ved at tale om det og ved at give plads til de dårlige oplevelser.

Tak til Camilla-Dorthea Bundgaard for at fortælle sin historie og blande sig i debatten.