Mens vi i spænding venter på, om tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen mon danner et nyt parti, er det værd at konstatere, at der generelt er opløsning i vores Folketing.

Siden dannelsen af de første partier omkring 1870 – Højre, Venstre og Socialdemokratiet – er antallet af forskellige partier gradvist vokset. Nogle partier er opstået ved at bryde ud af de gamle, andre er opstået ved sammenslutning af mindre partier, og andre igen er opstået som enkeltsagspartier, når udviklingen har gjort det muligt eller direkte krævet det.

I dag har vi 10 partier i Folketinget foruden de nordatlantiske.

Graden af uorden og fragmentering stiger.

Helene Helboe Pedersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, har analyseret partiskift i Folketinget i perioden 1953-2020.

Hun konstaterer, at vi i dag oplever et bemærkelsesværdigt stort antal løsgængere, som har forladt deres parti i Folketinget for at gå solo. Så ikke alene bliver der flere og flere partier – der er også flere og flere folketingsmedlemmer, der bryder ud af disse.

På den måde stiger graden af uorden og fragmentering yderligere.

I fysikken findes en lovmæssighed – termodynamikkens anden lov – der forenklet siger, at et system altid vil gå mod større og større uorden. Det gælder for universet som helhed – og altså tilsyneladende også for vores Folketing.

I universet er det en mulig udgang, at varmedøden til sidst indtræffer. En trist tilstand, hvor uordenen til sidst er total, og alt er spredt lige meget i alle retninger. Reduceret til en nærmest energiløs gas med en temperatur lige lidt over det absolutte nulpunkt.

Ikke en ønskværdig tilstand for vores Folketing, men varmedøden truer også her.

Lars Løkke Rasmussen er en af nyere politisk danmarkshistories absolut mest indflydelsesrige skikkelser med en lang karriere på snart sagt alle niveauer i dansk politik og som formand for Venstre i omkring et tiår.

Dertil kommer, at manden nærmest alene har været en tiltrængt opposition til statsminister Mette Frederiksen i coronaåret 2020.

Ingen andre end Løkke har for alvor formået at udfordre statsministeren, hvilket også vidner om Lars Løkke Rasmussens vid og format. Det er klart, at sådan en mand kan vi godt bruge i dansk politik.

Men det er også klart, at vi ikke ønsker en 'varmedød' i Folketinget, hvor systemet bliver mere og mere rodet og mere og mere kaotisk.

Livet i universet står i direkte modsætning til den snigende varmedød, fordi der i det levende er brug for en høj orden og struktur. Lad os antage, at det samme gælder for et levende folkestyre.

Om en politiker i udbrud bidrager til liv eller til varmedød i Folketinget, har ikke noget med partifarve eller ideologi at gøre.

Groft sagt kan man sige, at politikere som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Uffe Elbæk begge er eksempler på flue-i-flaske-politikere, der farer rundt fra parti til parti og skaber uorden, men hvor det hele alligevel ender som noget nær energiløs gas.

Det kræver energi at kæmpe mod varmedøden og opretholde orden og liv i et system.

Lars Løkke har bestemt formatet til at skabe liv og ikke varmedød i vores politiske system – lad os håbe, han også har energien til at gøre en forskel, hvis det ender med, at han for alvor satser på en ny begyndelse på et politisk liv.

Energiløs gas har vi nok af.