Nogle gange er officielle titler en hån mod de faktiske forhold. Det handler den følgende tekst om.

Mandag begynder en opsigtsvækkende retssag mod en tidligere beboer på det berygtede udrejsecenter Kærshovedgård i Bording ved Ikast. Manden med iranske rødder er tiltalt for at have voldtaget en sagesløs kvinde, der var ude af stand til at gøre modstand, en sommermorgen på busstationen i Aarhus.

Han er tidligere dømt til udvisning af Danmark, og derfor sad han i flere år på tålt ophold på Kærshovedgård. Men det lykkedes aldrig at udvise ham, og i stedet fik han i stedet fjernet sin opholds- og meldepligt, så han kunne bevæge sig frit rundt i Danmark. Endda med en smule lommepenge fra den danske stat.

Argumentet for at 'løslade' ham fra Kærshovedgård var, at der ikke var udsigt til, at han kunne hjemsendes til Iran. På det tidspunkt havde han siddet på udrejsecentret i fire år, og derefter er det åbenbart en krænkelse af en bevægelsesfrihed ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Mandag skal den i dag 37-årige mand igen på anklagebænken for at have voldtaget en kvinde, stjålet 600 kroner fra hende og for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand tre gange på blot ni dage denne sommer.

Anklagemyndigheden vil forsøge at få manden idømt til udvisning af Danmark. Det virker naturligt, at man ikke skal være i Danmark, hvis man bliver dømt for voldtægt. Det bliver til gengæld tragikomisk, når man ved, at manden allerede er idømt til udvisning. Han burde slet ikke være her.

Men det er ikke lykkedes at få ham udvist, og så kan han i stedet gå frit rundt i Danmark på såkaldt tålt ophold. Men det er kun tåleligt for ham, for alle andre er det tæt på utåleligt.

Ofret, retsstaten, konventionerne og os som nation er til grin i vores egne retssale, når man udvisningsdømt bliver sluppet fri, fordi vi ikke kan få dem ekspederet ud af landet. Selvom han skulle blive dømt til udvisning af Danmark på mandag, er han næppe kommet tættere på en reel udvisning.

Manden kom til Danmark med sin familie som politiske flygtninge for 26 år siden. For alle de flygtninge, der opfører sig ordentligt, og forsøger ihærdigt at blive integreret, må sager som denne også være utålelige.

Du kan nævne nok så mange succeser med flygtninge, der lærer dansk på rekordtid og kommer i arbejde, men en sag som den, der begynder mandag, kræver hundredvis af gode historier for at overskygge én voldtægtssag.

Løsningen er ikke at bryde konventioner eller blæse på, at manden risikerer at blive forfulgt i Iran. Men svaret er bestemt heller ikke at sende ham ud i de danske gader med lommepenge fra den danske stat.

Den officielle titel er 'tålt ophold'. Men sandheden er, at sager som den, der starter mandag, er utålelige for et samfund som vores.