Om to uger bliver jeg, forhåbentlig, kandidat i statskundskab. Fem år er snart gået, og hvis der er ét emne, der er blevet diskuteret mest om universiteterne i de år, så er det spørgsmålet om politiseringen at de hellige haller.

Eller sagt på en anden måde: Det er spørgsmålet om, hvorvidt i særdeleshed identitetspolitisk påvirkning fra især USA betyder, at de danske universiteter er ved at udvikle sig til en kampplads for holdninger – mere end en kampplads for viden.

Der er ingen grund til at tegne et skræmmebillede op. Der hersker ikke amerikanske tilstande på landets universiteter – endnu. Men symptomerne er der. Og det handler om meget mere end mexicaner-hatte.

Det handler om, hvordan propalæstinensiske demonstranter gjorde det umuligt for landets udenrigsminister at deltage i en debat på Københavns Universitet.

Det handler om, at undervisere på Kunstakademiet har berettet om, at aggressive studerende er med til at skabe en kultur, hvor hverken lærere eller andre studerende tør udfordre deres postkoloniale ideologi.

Det handler om, at en underviser i biologi indvilger i ikke at lave statistikker fordelt på køn, fordi det åbenbart kan krænke personer, der ikke er mænd eller kvinder. Og at jeg – på mit statskundskabsstudie – skal læse om, at »køn er sociale konstruktioner«.

Og det handler om, hvordan studerende på KU er udvandret, fordi en underviser har oplæst ordet »neger« i et powerpoint-slide om racismens historie. En ugerning, der tidligere har fået en underviser indkaldt til en tjenstlig samtale på grund af anonyme studenterklager.

Eksempler er der således nok af. Du kan sikkert selv komme i tanke om flere. Fællesnævneren for dem alle er, at de truer den akademiske frihed.

Derfor er det godt – og længe ventet – at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), i torsdagens afsnit Borgerlig Tabloid fortæller, at hun ønsker at styrke den akademiske frihed, så den er bedre rustet til at stå imod tidens illiberale kræfter.

Det er svært at overvurdere den akademiske friheds betydning. Som en paraplybetegnelse for forskningsfrihed, undervisningsfrihed og ytringsfrihed, er det den, der gør, at universiteterne er hjemsted for den frie, kritiske og rationelle tanke. Alt det, der har givet Vesten mere fremgang og mere velstand end nogen andre steder på kloden.

Jeg er ikke politiker, og jeg har ikke den endelige opskrift på, hvordan eksempelvis Universitetsloven bør revideres, så den akademiske frihed bedst beskyttes.

Jeg er – i denne sammenhæng – blot en studerende, der ved selvsyn har oplevet en universitetsverden, der i stigende grad er ved at blive kapret af woke nonsens, skøre forskelsbehandlende-bevillingsprogrammer og arbitrære optagelseskriterier.

Vi har brug for et bedre værn om den akademiske frihed. Hvert år vi venter, efterlades en generation af studerende i venstreorienterede underviseres klør, imens universiteternes legitimitet og status i samfundet undergraves.  

Emilie Jäger

Denne leder er inspireret af torsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid- podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.