Tirsdag bekendtgjorde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen har indgået en aftale om at arbejde på at hjælpe de danske børn i Syriens lejre hjem – uden deres forældre.

Danske myndigheder sender embedsmænd til lejrene for at arbejde med sagen.

Fra Danmark finder man mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn i de syriske lejre, som observatører, der har besøgt dem, betegner som under IS’ og ikke kurdisk kontrol. I både lejrene al-Hol og al-Roj vokser radikaliseringen øjensynligt.

Med et navn som 'Task Force Evakuering' og ordrer om ‘individuelle sagsvurderinger’ er der dømt fuld plade i spindoktor-banko for den danske beslutning, men det kan ikke skjule den ubekvemme sandhed, at der er tale om en ulækker syltning og trækken i langdrag af en sag, som på regeringens eget initiativ burde være både undersøgt til bunds og løst for længst.

Børnene fra lejrene burde med andre ord allerede være i Danmark, men intet blev gjort, før sagen blev en politisk stinker for statsminister Mette Frederiksen og Co.

Man ser for sig, hvordan regeringens task force med notesbog og lup bevæger sig rundt i de syriske lejre for individuelt at vurdere, hvordan børnene har det.

Vi andre venter i spænding – hvad mon de finder ud af? Nogle skal hjem, mens andre faktisk befinder sig udmærket i teltlejrenes armod med lejlighedsvise angreb fra militser og radikalisering af ‘Kalifatets løveunger’, som det er blevet afsløret af Ekstra Bladet?

Aftalen har regeringen indgået med Venstre, SF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance. Enhedslisten står udenfor med en begrundelse, der giver mening: »Lige nu spilder vi tid, som de her børn ikke har«.

De radikale erklærer sig bemærkelsesværdigt nok »glade for«, at man nu kan tage »første skridt« i sagen. Hillemænd, hvornår har man senest set et mindre bovlamt og nølende forsvar for børn i akut nød?

Det er let – og helt på sin plads – at fordømme forældrenes beslutning om i første omgang at forlade Danmark for at melde sig under kalifatets faner.

Faktisk er det svært at forestille sig, hvordan nogen forældre kan træffe en værre beslutning for deres børn.

Men det er moralsk umuligt at argumentere for, at børnene af den grund blot må sejle deres egen sø.

Danmark må naturligvis klare de udfordringer, der er med danske statsborgere, ligesom vi ønsker at andre lande skal modtage deres landsmænd, når vi ikke vil have dem i Danmark. Vi må med andre ord praktisere, hvad vi prædiker.

Børnene skal beskyttes uanset hvad.

B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, har kaldt manøvren for et ‘hold kæft bolsje’ fra regeringen til resten. Modtagerne af den slags ‘gaver’ skal passe på ikke at kløjes i de søde sager.