Ketty Hjøllund fra Grindsted er en kvinde med en sag.
Den fik hun, da hendes mand gennem 31 år, Thorkild, i 2011 fik diagnosen, amyotrofisk lateral sklerose, forkortet ALS.
En hæslig sygdom, som nedbryder kroppens nerveceller og æder musklerne op, til man mister al førlighed og evnen til at trække vejret.
ALS er en meget sjælden sygdom, og derfor undrede det Ketty Hjøllund, at flere i nabolaget begyndte at berette om diagnoser.
Grindsted var tidligere hjemsted for Grindstedværket, der blev grundlagt i 1924 og producerede organiske kemikalier. Produktionen har desværre forårsaget omfattende forurening flere steder i byen. Fra byens tidligere losseplads har affald fra værket blandt andet forurenet grundvand og Grindsted Å med kemikalier som kviksølv og det kræftfremkaldende stof vinylklorid.
Ketty Hjøllund frygtede, at der kunne være en sammenhæng mellem de tilfælde af ALS, hun hørte om, og forureningen, og derfor gik hun til Region Syddanmark med sin bekymring.
Her lovede man at undersøge mistanken, og sidste år kom konklusionen af undersøgelsen.
Til Ketty Hjøllunds umiddelbare lettelse lød det i rapporten, at Grindsted-borgere generelt ikke var mere syge end andre.
Det blev også konstateret, at der ikke var behov for yderligere undersøgelser.
Siden kom det imidlertid frem, at forskerne bag undersøgelsen havde været uenige, hvad borgerne i Grindsted ikke fik at vide.
Til gengæld er Ketty Hjøllund siden blevet kontaktet om endnu flere tilfælde af ALS i byen, så mistanken nager stadigvæk voldsomt. Andre har henvendt sig direkte til regionen, hvor man har påbegyndt et arbejde, der skal klarlægge, om de nye tilfælde skal gøres til en del af den tidligere undersøgelse.
Det er med andre ord endnu uvist, om – og i så fald i hvilket omfang – forureningen fra det gamle giftaffald gør borgerne i Grindsted alvorligt syge.
Men Ketty Hjøllund og alle andre borgere i byen fortjener naturligvis klar besked.
»Almindelige mennesker er eksperter på deres eget liv, og de ved ofte en hel del mere, end vi forskere ved, om, hvad der er for nogle påvirkninger i deres dagligdag,« har seniorforsker i miljøvidenskab på Aarhus Universitet Hans Sanderson tidligere udtalt til Information i forbindelse med sagen.
I Danmark har vi fra tidligere tiders kemiske produktion arvet nogle grimme eksempler på giftdepoter som dem i Grindsted.
Høfde 42 på Harboøre Tange er et andet eksempel. Her dumpede kemifabrikken Cheminova affald lige ud til Vesterhavet fra 1957 og i en årrække frem. Enhver, der i dag har oplevet at stå ved høfde 42, vil tage sig til hovedet over, at nogen kunne finde på at køre affald direkte fra fabrikken ud til havet og læsse kemisk affald af dér.
Gud ske lov er vi klogere i dag, men vi må komme den nagende mistanke om forbindelsen mellem gammel forurening og øget sygdom i nutiden til livs.
Det er det officielle Danmark, der i sin tid har tilladt forureningen, så det er naturligvis også her, ansvaret ligger. Der skal ryddes op, og det skal på ærlig vis afklares, om folk bliver syge af at bo i nærheden.
Det løfte skylder det officielle Danmark at give Ketty Hjøllund og alle andre danskere, der lever i skyggen af en forureningsfadæse fra fortiden.
