Da Trine Bramsen for nylig blev omrokeret til Transportministeriet og i samme ombæring fik ligestilling med ind under sit resort, var der mange, der udtrykte både bekymringer og lavede sjov med porteføljens sammensætning.
Men ligestillingsområdet betyder meget for den nye minister. Hun er straks gået i gang med arbejdet og har kastet sig ind i debatten om kønskvoter.
Kvoterne i bestyrelser har længe været et heftigt diskussion i Danmark, og med en ny minister på ligestillingsposten kan det måske blive til virkelighed.
EU vil nemlig tvinge medlemslandene til at indføre tiltag eller lovgivning, som sikrer, at der altid er mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i børsnoterede bestyrelser.
Dermed ser det ud til, at kønskvoter i Danmark bliver tvunget igennem nede fra Bruxelles. Noget, som S-regeringen hilser velkommen, selvom Socialdemokratiet ellers har været imod et EU-indgreb på kønskvoter.
»Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område,« siger ligestillingsminister Trine Bramsen til Jyllands-Posten.
I dag sidder kvinderne på hver fjerde bestyrelsespost i de 190 største børsnoterede virksomheder, og det tal har ligget stabilt i en periode.
De tal vidner om, at det går for langsomt med at få ligestilling i erhvervslivet – ingen tvivl om det. Og så er det jo fristende at hjælpe udviklingen lidt på vej.
Det har vores naboer mod nord allerede gjort, og kigger vi på erfaringerne fra Norge, så viser de, at det at tvinge tunge kvoter igennem ikke er helt så ligetil.
Norge har kvoter på 40 procent i aktieselskaber, men det har ikke – som håbet – skabt mirakler på hverken bundlinjen eller på antallet af kvindelige direktører. Måske fordi omstillingen er gået for hurtigt? Eller ganske simpelt fordi tvang ikke er vejen frem?
Læg dertil, at kvoter i toppen af erhvervslivet i høj grad kun vil gøre livet nemmere for netop kvinderne i toppen af samfundet – altså de mest privilegerede.
Vil vi gerne have en større ligestilling i hele samfundet, så gør kønskvoter i bestyrelser ikke den store forskel, lød det fra flere økonomer tilbage i efteråret.
»Kvoterne i bestyrelserne vil jeg kalde symbolpolitik. Det vil flytte noget til en lille gruppe privilegerede kvinder i toppen. Det vil ikke have nogen effekt bredt,« sagde Nina Smith fra Aarhus Universitet.
En anden vej at gå kunne være en mere ligestillet barsel. En eller flere langvarige barsler gør det for vanskeligere for kvinder at skabe en karriere. Men med en mere lige fordeling vil forskellene bliver udjævnet, og det vil dermed danne bedre grundlag for at nå målet om flere kvinder i bestyrelserne. Det vil i øvrigt også have en betydning for andre kvinder end dem i den absolutte elite.
I debatten kan det hurtigt komme til at virke, som om kønskvoterne er den eneste mulige løsning og dermed en, der bør bakkes op af alle, der ønsker ligestilling. Også selvom det kolliderer med selskabernes selvbestemmelsesret.
Men det er faktisk muligt at ønske flere kvinder i bestyrelser uden at gå ind for at indføre det med tvang.
