Der er et spørgsmål, som ingen danske eller grønlandske politikere kan svare klart på: Kan de med hundrede procents sikkerhed garantere, at et selvstændigt Grønland ikke falder i de forkerte hænder?

Det skal ikke forstås sådan, at et selvstændigt Grønland kunne ende med at blive besat af Kina eller Rusland. Det kommer ikke til at ske.

Det ville i hvert fald kræve, at de militære styrkeforhold blev voldsomt ændret, og det er der ikke udsigt til – i hvert fald ikke de næste mange årtier.

Men et selvstændigt Grønland kunne godt havne i de forkerte hænder rent økonomisk.

Grønland har tidligere flirtet kraftigt med kineserne. De har faktisk lukket dem ind. 

For eksempel ejer det kinesiske selskab Shenghe Resources Holding Ltd. 12,5 procent af aktierne i mineselskabet Greenland Minerals (GME). Planen var at udvinde uran, som bekendt bruges i A-våben.

Selvom udvinding af uran blev forbudt i Grønland i 2021, viser denne sag alene, at amerikanerne ikke kan være helt sikre på, hvad et selvstændigt Grønland kan finde på.

Fra Trump-administrationens synspunkt er den eneste måde, USA kan sikre sig, at Grønland ikke falder i kinesiske hænder, at USA selv har kontrol over Grønland.

Det er lidt svært at argumentere imod.

De kinesiske investeringer skete selvsagt også, selvom Grønland var en del af rigsfællesskabet.

Denne leder er inspireret af onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Du kan lytte til afsnittet på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

I dag er dagen, hvor Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, skal sidde til bords med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident J.D. Vance i Det Hvide Hus. Flere grønlandske politikere har givet udtryk for, at Grønland bør mødes med USA alene – et synspunkt, som debattør og forfatter Eva Selsing har udtrykt sympati for. Men det er Joachim B. Olsen imidlertid langt fra enig i. I dagens afsnit tager de debatten forud for det historiske møde i Det Hvide Hus. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Eva Selsing, debattør og forfatter  Journalist: Maria Asmine Dam  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam   Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke  

Borgerlig Tabloid - Nyhedsbrev

Få borgerlig debat fra debatredaktør Joachim B. Olsen direkte i din indbakke