Klima, klima og klima. Alt handler i disse år om at redde klimaet og godt det samme. Ambitionen kan ingen være uenig i.

Men vejen til målet er desværre også så kompleks og sammensat, at vi, der ikke nødvendigvis er eksperter i affaldshåndtering, energiplanlægning og brændstoføkonomi så let som ingenting kan bindes udvalgte dagsordener på ærmet.

Svært er det ved gud ikke, for vi ønsker jo alle – ung som gammel og høj som lav – at udviklingen kan vendes og skrækscenarierne undgås.

Men hvad sker der så, mens vi har travlt med at tale om elbiler og CO2-regnskaber?

Det regner. De seneste dage har været særlig våde. Ja – faktisk har den forgange uge nærmest været et langt regnskyl, og så er det lige pludselig mindre idyllisk at gå en tur langs Odense Å, og det ikke kun på grund af vejret.

Regnen belaster nemlig kloaksystemet i en sådan grad, at urenset spildevand fosser direkte ud i åen som en tyk brun masse.

Se bare de billeder, som B.T. de seneste dage har kunnet tage af det meget lidt klare vand i Odense Å.

Jeg selv var barn, da opførelsen af nye rensningsanlæg for alvor tog fart også uden for de store byer.

Det var en landvinding af de helt store. Et gennembrud. Nu skulle det være slut med forurenet vand fra husholdningerne ude i landets mange åer og vandløb.

Men det er bare aldrig rigtig lykkedes at komme i mål. Desværre. Det er, synes jeg, på sin plads at være skuffet over, at vi ikke – selv så længe efter udbyggelsen af landets rensningsanlæg – formår at skåne miljøet for vores møgbeskidte toilet- og vaskevand.

Politikerne er da også over en bred kam enige om, at en by som Odense ikke i den tid, vi nu befinder os i, skal have carte blanche til at lukke mere end 1,6 millioner kubikmeter forurenet vand ud i åer og vandløb og derfra videre ud i Odense Fjord, sådan som det er sket i 2020.

Men hvad er løsningen?

Den har politikerne straks sværere ved at pege på. Der er jo som bekendt så meget, vi gerne vil bruge kommunale kroner på. En ting er i hvert fald sikkert; der er brug for en prioritering af det her område.

Ellers risikerer vi at drukne vandmiljøet i vores urensede spildevand – alt imens bevidstheden om, at det er det, vi er i gang med – drukner i vores store iver efter at gøre noget for klimaet.