Nedlukninger, sygdom og coronarelaterede dødsfald har nu stjålet nærmest hele dagsordenen i mere end et år, og en af årsagerne til krisens omfang er, at vi ikke var ordentlig forberedt.
I en ny rapport konkluderer et uafhængigt ekspertpanel, at WHO slog alarm for sent.
WHO erklærede først udbruddet af coronavirus for en international krise 30. januar sidste år, men det burde være sket tidligere.
Konsekvensen blev, at katastrofen fik lov til at udvikle sig langt værre, end den havde behøvet, konkluderes det i rapporten.
»Den situation, vi befinder os i i dag, kunne have været undgået,« udtaler panelets ene formand, Liberias tidligere præsident Ellen Johnson Sirleaf, ifølge Reuters i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten og peger på »myriader af fejl, huller og forsinkelser« i kriseberedskabet.
Panelets anden formand, New Zealands tidligere premierminister Helen Clark, kritiserer i samme anledning WHO for ikke at implementere rejserestriktioner tidligere, fordi det ville have hindret virus i at sprede sig lige så hurtigt, som tilfældet blev.
Rapporten konkluderer, at WHO handlede for langsomt, men nok så vigtigt også, at den efterfølgende måned blev 'tabt', fordi også verdens lande var for nølende i forhold til at hæmme udbredelsen af virus.
Verden blev taget med bukserne helt nede om anklerne, men det samme blev vi i den grad i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen så sent som 28. januar sidste år vurderede det som usandsynligt, at corona overhovedet ville komme til Danmark.
Risikoen blev simpelthen vurderet som »lav«.
Ved samme lejlighed understregede man, at »vi har et godt beredskab i Danmark til at håndtere situationer som denne«.
TV 2 har ovenikøbet beskrevet, at myndighederne i samme periode udsendte en pressemeddelelse, hvor de gjorde det klart, at alle turister fra alle lande fortsat frit kunne rejse ind i Danmark, selv hvis de kom fra »lande med tilfælde af den nye type coronavirus«.
»Der er en meget, meget lille sandsynlighed for, at der skal komme en smitte til Danmark,« sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ligeud – under to måneder før Danmark blev lukket helt ned i marts sidste år.
Vores beredskabsplaner viste sig dog hurtigt forældede eller ubrugelige til at håndtere situationen, og der manglede fra krisens begyndelse i udpræget grad værnemidler som ansigtsmasker og sprit på både sygehuse og i ældreplejen.
Alt sammen var med til at gøre krisen både mere gennemgribende og dødbringende.
Rapporten skal diskuteres politisk på WHOs årlige World Health Assembly 24. maj.
Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nok tage noter.
For nu, hvor vi er ved at have krisen under kontrol, må det være forventningen, at vi kigger kritisk på de strukturer og myndigheder, der fejlede, da corona kom. Både internationalt og herhjemme.
