Med de nuværende krav om test og fremvisning af coronapas kræver det tilrettelægning af Egon Olsen'ske dimensioner at planlægge sin frisørtid – eller endnu værre – lyst til en kop café-kaffe, hvis det bliver en mulighed sidst på måneden.
En vittig sjæl skrev på Facebook forud for denne gryende genåbning, vi er blevet tildelt her efter påske: »Må frisøren gå i banken og låne penge? Ja. Må bankmanden gå til frisøren og blive klippet? Nej. Må de gå sammen i Bilka? Ja.«
Nu må frisørerne dog atter klippe i egne saloner igen, og bankmanden kan således igen blive studset, men skal som kunde møde op med et frisk coronapas. En ren nødvendighed, altså, hvis man vil deltage i den igangværende gradvise genåbning af samfundet.
Selv med frisk test risikerer man at blive bedt om at påføre sig mundbind, når man går de få meter fra frisørstolen op til hårvasken, men lad nu det ligge.
På genåbningens første dag, tirsdag, var der timelange køer i den digitale tidsbestilling til de påkrævede test. Hvis man gerne ville ind og se sine prøvesvar – for eksempel for at fremvise det til en frisør – kunne man opleve ventetid i samme skala.
Det gør det i mange tilfælde i sig selv til en umulighed at fremvise coronapasset på forlangende.
Møder man op på et offentligt teststed for at få foretaget selv en kviktest, skal man afsætte god tid til at stå i kø også der.
Ønsker man at benytte de mest pålidelige pcr-test, arbejder det offentlige med en fremkaldelse af testsvar på mere end et døgn. Test må ikke være ældre end 72 timer, og man kan først booke tid til en ny test, når en første er færdigbehandlet.
Flere steder er næste ledige testtid dage eller hele uger væk, med mindre man tilfældigvis er så heldig at løbe ind i en afbudstid. Held og lykke med at få gennemført flere ugentlige test – og med at få timet det minutiøst med din næste tid hos frisøren, eller til når du igen får lyst til en kop kaffe på café, hvis den som forventet står på mulighed for udendørsservering efter 21. april. Lad det være timet og tilrettelagt.
Læg så oven i det hele, at man selv som færdigvaccineret kan få besked på, at man kun må møde op på sygehuset eller uddannelsesinstitutioner med en frisk, negativ test. Hvem kan finde mening i det hele?
Ude i frisørsalonerne – og andre steder, hvor coronapasset skal fremvises – har de erhvervsdrivende nu fået en ufrivillig tillægstitel i form af coronabetjent.
Som B.T. kan berette, efter frisørerne har gjort sig de første erfaringer med dét, kan det blive en anstrengt og ukomfortabel situation, som det vel egentlig ikke er helt rimeligt at sætte hverken virksomhed eller kunder i.
»Jeg synes, det er mega grænseoverskridende at skulle tjekke det. Jeg kender mange af mine kunder, og jeg ved, at de gerne vil passe på mig, men jeg bryder mig virkelig ikke om det. Jeg kan næsten ikke få øjnene ned i deres telefoner, når jeg skal gøre det,« lyder det fra en frisør, B.T. har talt med i anledning af genåbningen.
Hvis hele dette testbøvl er kommet for at blive i længere tid, må vi håbe, at vi allesammen vænner os til det, så det måske bliver mindre akavet med tiden.
Og dog. For mens det er skønt, at vi kan komme til frisøren og få 'rykket ørerne', er det hæsligt, at vi i samme ombæring får rykket grænserne for, hvad vi skal finde os i.
Man kommer nemlig ikke ud over, at test-menageriet er et omfangsrigt indgreb i vores frihed, i vores omgang med hinanden i forhold til kravene til, i hvilket omfang vi skal vifte om os med vores sundhedsoplysninger.
Det er dyrt, virker umuligt at håndtere og håndhæve og bliver et cirkus uden lige. Med andre ord: Det ligner en dødssejler.
