Alle kender vittigheden om, hvordan man udsulter en radikal.

Man placerer vedkommende radikale foran et tag-selv-frokostbord.

Kernen i vitsen er, at De Radikale er så ubeslutsomme og derfor vil gå sultne i seng, når de møder en buffet. Der er for meget at vælge imellem, så De Radikale vælger ikke noget.

Vittigheden bobler op til overfladen, når man hører De Radikales ubeslutsomhed om den kommende undersøgelse i forbindelse med grundlovsbruddet i den famøse minksag.

Det står lysende klart, at fødevareministeren og regeringen brød grundloven, da de beordrede alle mink slået ihjel af hensyn til folkesundheden. Mogens Jensen betalte prisen og måtte forlade sin ministerpost. Det står lysende klart, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen fortsatte med den ulovlige nedslagtning, efter de blev klar over, at det var ulovligt.

Det var altså en bevidst handling i flere dage.

(ARKIV) Statsminister Mette Frederiksen (S)
(ARKIV) Statsminister Mette Frederiksen (S) Foto: Philip Davali
Vis mere

De Radikale kan ikke beslutte sig for, hvordan de vil have denne usædvanlige sag undersøgt.

Mette Frederiksen har siden forklaret, både i tv-programmer og ved ministerskiftet foran Amalienborg, at hun ville træffe den samme beslutning igen. Minkene skulle aflives uanset hvad. Det krævede hensynet til folkesundheden.

Det anerkender De Radikale, men i et opsigtsvækkende interview her på B.T. viser politisk ordfører Andreas Steenberg den radikale vankelmodighed i al sin pragt. De vil endnu ikke sige klart og tydeligt, hvorfor de støtter Mette Frederiksens lovbrud, hvorimod de ikke støttede Mogens Jensens lovbrud.

(ARKIV) Mogens Jensen (S)
(ARKIV) Mogens Jensen (S) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Der skal nye og flere undersøgelser til, er det radikale svar.

Der er i øjeblikket to veje at gå for at få sagen endevendt, som alle partier er enige om er en nødvendighed.

Den ene undersøgelse, som støttes af de røde partier bag Mette Frederiksens regering, ønsker en advokatundersøgelse. Det går forholdsvist hurtigt, er forholdvis billigt (det er dog mange penge), men advokaten kan kun undersøge det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Der er ingen, der bliver afhørt, og sagen bliver belyst, uden at alt nødvendigvis kommer frem.

Den anden undersøgelse, som støttes af de borgerlige partier i opposisitonen, ønsker en kommissionsundersøgelse. Den er langvarig, er urimeligt dyr (flere millioner), men kommissionens medlemmer undersøger alt det skriftlige materiale OG afhører vidner – herunder statsministeren – under vidneansvar. Det er en grundig affære, hvor man kommer helt til bunds.

Det er altså to forskellige løsninger, men der ikke er flertal for nogen af dem.

Det hele afhænger af De Radikale. Hvad mener de? Hvilken undersøgelse vil være den bedste til at kortlægge den største politiske skandale i nyere tid?

Du har formentlig gættet det.

De står ikke nogen steder og kan ikke beslutte sig. De har foreslået noget helt tredje. En slags parlamentarisk undersøgelse, hvor der bliver ført vidner, og hvor det er parlamentarikere, der afhører embedsmænd og politikere.

Det er ikke en undersøgelsesform, vi har erfaring med herhjemme, og inspirationen kommer sikkert fra de amerikanske senatshøringer, der indimellem er både hårde og afslørende. Men de danske politikere er ikke gode udspørgere. Det kan de fleste forvisse sig om ved at lytte til de åbne samråd, der i øjeblikket transmitteres i rigt mål. Her bliver der spurgt i øst og vest, uden hoved og hale, og som regel er udpørgeren mere interesseret i at høre sig selv tale end at lytte. I sig selv et dårligt udgangspunkt, når noget skal undersøges til bunds.

De Radikale sidder med de afgørende stemmer, når der skal laves en ny undersøgelse af minksagen.

Lad os bare skrive det med det samme, for det er ikke vanskeligt: Gå nu til bords, kære Radikale. Vælg en ret, der er velkendt, og som er udviklet gennem længere tid. Der er ingen grund til, at I selv går i køkkenet og forsøger at lave en ny og eksperimenterende gang biksemad.

Der skal naturligvis en kommissionsundersøgelse til at endevende den parlamentariske skandale.