De fleste vil gerne betale skat med det formål at hjælpe deres medborgere, som uden skyld er havnet i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv.

Den velvilje bygger dog på den samfundskontrakt, at det så også kun er dem, som vitterligt ikke kan forsørge sig selv, som får hjælp.

Som grundlovens paragraf 75 siger:

Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

For at få hjælp af det offentlige, så skal man altså leve op til to kriterier.

1) Man kan ikke forsørge sig selv.

2) Ens familie (i praksis ægtefælle) kan heller ikke forsørge en.

 Når de to kriterier er opfyldt, kan du få hjælp.

Men sådan er det ikke i virkeligheden.

Selvom det på alle parametre er blevet betydeligt nemmere at forsørge sig selv siden Grundloven blev skrevet, så er hver femte i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst.

Og det er blevet meget nemmere at forsørge sig selv! 

Arbejdsmarkedet er ikke en brøkdel så brutalt som for 176 år siden, da Danmark fik sin Grundlov.

Men i stedet for at opbygge et samfund, hvor vi holdt fast i ånden fra grundloven, så har vi skabt en velfærdsstat, som er næsten ufattelig lemfældig, når det kommer til at omfordele penge fra folk i arbejde til dem, som ikke gider at arbejde.

Intet sted er det mere åbenlyst end på førtidspensionsområdet.

Og nej, det er ikke sort/hvidt. Selvfølgelig er mange af dem på eksempelvis førtidspension vitterligt i en situation, hvor de ikke kan arbejde.

Men det er langtfra dem alle dem sammen.

Førtidspensionen er den ultimative pris i overførselsindkomstsystemet. Det er den højeste ydelse og når du først har fået den, så lader systemet dig i fred.

Vi bruger 57 milliarder hvert år på at udbetale førtidspensioner. Det er samme beløb, som Danmark bruger på forsvaret i 2032, når forsvasforliget er fuldt implementeret. 

Henrik Kokborg er tidligere sagsbehandler og i B.T.s podcast, Borgerlig Tabloid, fortalte han mandag, hvordan indvandrere manipulerer sig til at få førtidspension.

De møder ikke op, når de kommer i praktik. De instruerer hinanden i, hvad man skal sige for at få pension. De er tålmodige og venter på at systemet giver op og giver dem pension.

Det er en væsentlig årsag til, at knap tre gange så mange indvandrere er på førtidspension end danskere.

Men det er udtryk for en næsten ufattelig mangel på respekt for landets skatteborgere, at systemet tillader at folk sjofler sig til et liv på skatteborgernes regning.

Det kalder på politisk handling.

Sidst man lavede en reform af førtidspensionssystemet var i 2013. Dengang var målet, at ingen under 40 år skulle have førtidspension. I dag får flere førtidspension end før reformen.

Politikerne er nødt til at sætte sig ned og lave et mere enkelt system.

Et system hvor kun diagnoser, som rent faktisk kan dokumenteres, giver adgang til førtidspension.

Hvor selve tildelingen af førtidspension fjernes fra de blødsødne socialrådgivere i kommunerne og gives til en enhed, hvis mål det også er at passe på skatteborgernes penge og derfor er mere påpasselige med dele pensioner ud til højre og venstre.

Alternativet er, at borgernes lyst til at betale skat eroderer.

På den anden side - det ville måske ikke være helt skidt.

Denne leder er inspireret af mandagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten med B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen, der sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Podcast

Om indvandrere på førtidspension: 'Jeg er forarget helt ind i marven'

Næsten tre gange så mange indvandrere er på førtidspension i forhold til danskere. Det viser spritnye tal. I dagens afsnit tager tidligere sagsbehandler og integrationsrådgiver Henrik Kokborg os helt med ind i sagsbehandlingen, når han fortæller, hvordan en særlig gruppe indvandrere 'snyder' systemet. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: Henrik Kokberg, tidligere kommunal sagsbehandler i Aarhus Kommune, nu selvstændig integrationsrådgiver Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam