Tirsdag var – for mange danskere – en dag med længe ventede friheder: Slut med restriktioner.
Personligt er mundbindet det mest konkrete og visuelle tegn på nye tider. Ingen mundbind i bussen eller hos købmanden. Ikke noget med febrilsk at klappe sig på lommerne og rode i tasken for at finde det mundbind, som man måske lige et øjeblik var rædselsslagen for at have glemt.
Vi må ses igen, endda mange sammen. Vi må være ude til sent og selv bestemme, om vi vil drikke alkohol på restauranten efter klokken 22. Hvilken lettelse, hvilken glæde, hvilken ro.
Troede vi.
For det viser sig nemlig, at langtfra alle mennesker er klar til at slippe muligheden for et rask lille corona-skænderi.
Eksempelvis har nogle behov for ikke bare stadig at bære mundbind men også for lige at løfte pegefingeren over for andre, der har smidt det. For 'smitten er jo stadig høj', lyder den selvretfærdige begrundelse.
Og ja, det er den. Og hvis du af den grund har behov for at bære mundbind, så gør endelig det. Men lad andre træffe en anden beslutning i fred – især, når den flugter med retningslinjerne.
Et andet eksempel på unødig coronakonflikt fra denne uge er fra undertegnedes indkøbstur i et supermarked et sted i Aalborg Øst. Min rutine er at låse bilen og spritte af fra den beholder, jeg har i lommen, og af den årsag får jeg ikke altid sprittet af inde i selve butikken.
Den fremgangsmåde faldt en gammel, sur mand for brystet. Han kommenterede bittert, at 'det da var utroligt, at nogle mennesker var så hensynsløse ikke at spritte af'.
Sådan en kommentar dør ingen af. Men det kunne være så rart, hvis trangen til offentligt at korrigere og korrekse andre menneskers opførsel ville vige til fordel for en tillidsfuld tilgang til omverdenen. Det ville gøre en masse godt for stemningen i samfundet, for fronterne har været hårdt trukket op under corona – både fra den og den anden side.
Der er de selvudnævnte frihedskæmpere, der har følt sig trådt på i regeringens coronahåndtering, og som nu mister en del af deres identitet. Hvad skal der nu demonstreres imod, og hvad skal der konspireres om på internettet?
Og så er der de meget coronaforsigtige, der har sat en mærkværdig ære i at fortælle deres medmennesker, at de ikke gør det godt nok. Dem, der elsker at løfte pegefingeren og sætte standarden for 'ordentlig opførsel'. Hvem og hvad skal de holde øje med nu?
Begge fraktioner opfordres herfra kraftigt til at træde et skridt tilbage og passe egen butik. Corona kategoriseres ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og katastrofetågen er lettet fra det danske land for denne omgang.
Mit ønske er, at vi begynder at diskutere noget andet og vigtigere end detaljer i coronaopførslen.
