Tirsdag stillede den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sig for første gang til rådighed for den danske presse på et virtuelt pressemøde arrangeret af Berlingske Media.

Iklædt en sort T-shirt med hvid skrift »I’M UKRAINIAN« var der ikke meget at tage fejl af.

Direkte adspurgt stod det da også klart, at den ukrainske præsident kun ser én mulighed for fred: Total russisk retræte fra ukrainsk teretorie.

Et andet af hans stærke budskaber var en opfordring til, at alle i Vesten i overført betydning bar den samme T-shirt som ham selv.

Zelenskyj opfordrede til fælles front mod den fjende, som ikke bare er Ukraines men hele Europas. Det er afgørende, at vi står sammen.

Våben, økonomisk hjælp og velvilje i forhold til Ukraines ansøgning af medlemskab i EU er de afgørende faktorer, og Danmark og de øvrige europæiske lande må og skal hjælpe med det hele.

Han adresserede direkte de danske bekymringer for landets manglende infrastruktur til at bekæmpe korruption og gjorde gældende, at der allerede var sket meget, og at det var et arbejde, der fortsatte.

Man kan spørge sig selv, om man ikke med fordel kunne udskyde sine betænkeligheder, om de er rimelige eller ej, og fokusere benhårdt på at gøre Ukraine til et medlemsland.

Krigen i Ukraine er over den indledende fase, hvor den fyldte alt i medier og for alle mennesker, men den er langt fra ovre, hvad Zelenskyj da også understregede på pressemødet.

Ukraine er under massivt pres og lider store tab i kampene mod Rusland.

Sine steder i den offentlige debat fornemmer man en træthed i forhold til at forholde sig til krigen. Orker vi at høre mere om det? Kan det ikke snart stoppe, så vi kan få inflationen ned igen og atter kan købe billige varer i vores supermarkeder?

Frankrigs præsident Macron er fortaler for en mindelig løsning, hvor Putin også får noget:

»Vi må ikke ydmyge Rusland, men vi skal sikre, at vi kan finde en diplomatisk vej ud,« lyder det.

Men det er en farlig vej at gå.

Vesten og Danmark skal stå skulder ved skulder med Ukraine og ikke acceptere nogen som helst indrømmelser overfor Rusland. Der skal ikke afgives en tomme land.

Alt andet vil både være urimeligt og udstille Vesten som en svag magt, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser i fremtiden.

Uanset russiske tab vil selv en lille bid af Ukraine være en sejr i direkte forlængelse af annekteringen af Krim, og kun fungere som endnu en appetitvækker før næste bid engang i fremtiden.

Der er kun ét acceptabelt udfald: Slava Ukraini! (Ære til Ukraine, red.)