Billederne af Else, der hænger i en gynge, sidder stadig på nethinden.

Men lytter man til samtalerne mellem de ansatte på de afsnit, som du kan finde på bt.dk, er det nærmest et endnu større chok. Det er dybt beskæmmende at være en 'flue på væggen' og overhøre, hvordan 'plejerne' slet ikke forstår, at det er mennesker, der skal behandles med værdighed og respekt.

Samtalerne handler udelukkende om, hvordan de ansatte lettest kan slippe om ved deres arbejde. Else er en klump kød, der blot skal flyttes rundt på. Samtalen kulminerer, hvor plejerne aftaler, at det ikke kan betale sig at skifte Elses ble, for den skal alligevel skiftes om lidt.

'Hvis nogen spørger til lugten, lyver vi bare,' aftaler plejerne.

Det er ikke alle plejehjem, der er som Kongsgården i Aarhus. Men der er mange flere end den grimme sag fra Aarhus.

Det har B.T. allerede dokumenteret. 46 plejehjem har modtaget tilsyn efter klager, seks af dem var til fare for beboernes sikkerhed. Du læste rigtigt, seks hjem er til fare for beboerne.

Det er en skandale, slet og ret.

Sundhedsministeren har midt i sin ferie bebudet, at han vil indkalde til et topmøde om plejesektoren. Det er en begyndelse, men desværre slet ikke nok. Elses sag skal ikke fejes ind under gulvtæppet med fine møder og organisationer, der forlanger flere penge.

Det har de allerede bebudet. FOA hævder, at de ikke kan levere den pleje, som de pårørende forlanger, medmindre der kommer flere penge.

Men det er slet ikke penge, denne skandale handler om. Vi kan hælde nok så mange nye milliarder oven i de 24 milliarder kroner, som sektoren koster i dag. Det vil ikke hjælpe.

Det er indstillingen hos de ansatte og ledelsen på de enkelte plejehjem, der er afgørende for en værdig behandling af de ældre beboere. Den kan ikke købes for penge. Det er helt afgørende, at ministeren, kommunerne og ikke mindst de faglige organisationer indser dette, for ellers sker der ikke noget.

May Bjerre Ejby, der er sygeplejerske og leder af et privat demensplejehjem, 'river skællet fra vores øjne', når hun i en kronik skriver, at de fysiske overgreb og sprogbrugen har eksisteret i de 20 år, hun har været i faget. Sagen fra Aarhus er ikke enestående, og kommunerne har med deres måde at standardisere og lede plejehjemmene på selv skabt de umenneskelige demensfabrikker, skriver hun.

Vi kan her i landet bedst lide at bortforklare alle problemer med, at systemet har svigtet, de ansatte kan ikke løbe stærkere, og der må flere ressourcer til. Men pleje og omsorg begynder med det enkelte menneske. Du kan ikke hjæpe andre, hvis du ikke har respekt for dem og behandler dem, som du selv vil behandles.

Det ved de pårørende om nogen, og derfor er tilfredsheden med plejehjemmene rystende lav. I en måling, som B.T. har foretaget, udtrykker næsten hver fjerde, at de ikke er tilfredse med forholdene. De pårørende er i særlig grad bekymrede for, at deres ældre familiemedlemmer ikke bliver behandlet med værdighed.

Det er kernen. Der skal en helt anden holdning og respekt til.

Den kommer ikke af sig selv. Den faglige organisation, FOA, burde gå forrest og tage ansvaret på sig. Deres medlemmer skal være dygtigere og bedre til deres job. Det er en stor og værdig opgave, som ligger ud over at råbe om flere penge. Kommunerne skal slippe grebet om plejehjemmene. Der skal være plads og mulighed for, at langt flere private aktører kan komme til, for kommunerne har vist, at de ikke nødvendvis er de rette. De har tværtimod været med til at skabe problemet.

I Elses hjemkommune, Aarhus, må alle politikere og embedsfolk sidde med røde ører. Deres vigtigste bidrag har indtil nu været at stoppe de billeder, der viser virkeligheden for Else og mange andre.

Det er pinligt ud over alle grænser, og kommunalvalget næste år bør give en kontant lussing til de ansvarlige.