Torsdag skete det, som længe havde virket uundgåeligt. Et hoved måtte rulle i Region Midtjlland efter skandalen om benamputationer.
Klokken 10 afholdt regionens forretningsudvalg et ekstraordinært møde, hvor det blev besluttet at afskedige koncerndirektør Ole Thomsen.
Han har stået forrest i skandalen om benamputationer, der kunne være undgået, hvis man havde haft en ansvarlig behandlingskapacitet i Region Midtjylland.
Undervejs har han forklaret, at han ikke for alvor var blevet advaret om, at manglen på kapacitet til at behandle patienter med blodpropper og åreforkalkninger i benene kunne betyde, at man behandlede dem for sent og i sidste ende risikerede at amputere flere ben end nødvendigt.
Problemet for Ole Thomsen er, at han rent faktisk blev advaret, og derfor var der ingen vej tilbage end en fyring.
I 2019 advarede Det Tværfaglige Specialeråd for Karkirurgi Råd Ole Thomsen og Region Midtjylland om, at der blev foretaget et usædvanligt højt antal benamputationer i forhold til naboregionerne i Jylland.
For tre år siden, men intet skete. Ole Thomsen og resten af ledelsen i regionen anså det nemlig ikke for en reel alarm på trods af, at rådet skrev følgende:
»Antallet af benamputationer på grund af åreforkalkning ligger væsentligt højere i Region Midt end i for eksempel Region Syddanmark.«
Hvis det ikke er en advarsel, så må man spørge sig selv, hvad der skal til? Benamputationer er invaliderende og dyre for samfundet. Og løsningen lå klar hos naboregionerne. Øg kapaciteten, så patienterne kan få hjælp i tide.
I tre år gjorde man intet, og resultatet er, at op mod 47 personer om året fik amputeret et ben, selvom det kunne være undgået eller udskudt med den rette behandling.
Det kalder på konsekvens, og i dette tilfælde er en fyring det eneste rigtige. Borgerne har krav på, at det har konsekvenser, når der bliver sløset i det offentlige, og her er sløseriet sket helt i toppen.
Men vi skal stadig til bunds i denne sag. For hvad vidste politikerne? Anders Kühnau siger, han ikke fik advarslen i 2019, men lad os komme til bunds i sagen. Hvem vidste hvad hvornår. Ole Thomsens hoved behøver ikke være det sidste, der ruller i denne sundhedspolitiske skandale, vi vil huske i mange år.
