Stort set alle politikere er enige om, at det nuværende asylsystem er i stykker.
Der kommer for eksempel alt for mange flygtninge ind i Europa, som slet ikke har ret til asyl. Over halvdelen af de cirka en million asylansøgere, som kommer til Europa om året, får afslag, men det betyder langtfra, at de rejser hjem igen.
De fleste er også enige om, at der er kommet alt for mange flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika til Europa. Denne indvandring har ført til en myriade af problemer. Denne gruppe er overrepræsenteret i voldsstatistikker, langt oftere på overførselsindkomst, og dertil kommer alle de andre problemer, som mødet mellem vestlig og mellemøstlig kultur medfører.
De to kulturer er uforenelige. De er hinandens modsætninger. Det er de nødvendigvis ikke på mikroniveau. Der er mange borgere med muslimsk baggrund, som har taget danske værdier til sig. De er dog ofte kendetegnet ved, at de netop ikke er specielt religiøse.
Men på makroniveau er der helt åbenlyse problemer.
Så hvilken konsekvens skal man drage af, at det nuværende system er i stykker, og at der derfor er kommet alt for mange asylansøgere og indvandrere til Europa de seneste årtier?
Det er selvfølgelig at vende udviklingen.
Indvandring skal vendes til udvandring eller remigration.
Fredag deltog Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid - og emnet var netop remigration.
Lige nu får Dansk Folkeparti nemlig en masse kritik, fordi de ikke helt præcist kan sige, hvem der skal remigreres.
Det er en skør kritik – særligt fordi Dansk Folkeparti faktisk har lagt en konkret politik for remigration frem.
En politik, som i høj grad er baseret på, at vi står fast på vores egne værdier – ingen særhensyn til islam i Danmark. Det skal nok få mange af dem, som sætter islam over danske værdier, til frivilligt at rejse til et land, som er mere foreneligt med den måde, de gerne vil leve på.
Men kritikken er også skør, fordi det er helt normalt i politik, at man opstiller et mål og derefter finder ud af, hvordan man når derhen.
Mette Frederiksen havde for eksempel heller ikke en konkret model for en Arne-pension, da hun præsenterede idéen om, at folk med mange år på arbejdsmarkedet skulle kunne gå tidligere på pension. Den kom, da hun dannede sin første regering og kunne få embedsværket til at lave den. Det er faktisk normalt sådan, at politiske mål bliver til konkret virkelighed.
For Danmarks skyld håber jeg også, at det sker med Dansk Folkepartis ønske om remigration.
Denne leder er inspireret af fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Du kan lytte til afsnittet på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.
