Regeringen er ved at begå en historisk fejltagelse. En fejltagelse som vil blive husket i tusind år. Det var budskabet fra det konservative medlem af Folketinget, Rasmus Jarlov, da han gæstede B.T.s podcast, Borgerlig Tabloid, mandag.

Jarlov kan meget vel gå hen og få ret. Han har i hvert fald flere gode pointer.

Det er selvfølgelig ikke regeringens skyld, at amerikanerne har valgt en »bølle« til præsident. Det er heller ikke regeringens skyld, at landsstyreformand Mute B. Egede opfører sig som en politisk amatør ved at tale om selvstændighed uden nogen som helst plan for, hvordan det skulle kunne lade sig gøre i den virkelige verden - og tilsyneladende uden nogen fornemmelse for, hvad den slags udmeldinger kan få af geopolitisk betydning.

Den slags budskaber lyder måske godt, når man vil vinde magten på Grønland med en befolkning lidt mindre end Vejles.

Men politik på Grønland er ikke kommunalpolitik.

Grønland er vigtig.

Men lad os for pokker nu være ærlige. Grønland har ikke kapaciteten til at være et selvstændigt land. Det er ikke fordi, at der er noget som helst galt med Grønland eller grønlænderne, tværtimod.

Man kunne sige præcis det samme om Lolland Kommune eller Bornholm Kommune.

Det er blot realiteterne, og derfor vil det heller ikke ende godt for grønlænderne, hvis selvstændighed bliver en realitet.

For eksempel er det kun lige godt 10 procent af grønlænderne, som har en uddannelse på bachelorniveau eller højere.

Hvordan skulle Grønland år ud og år ind kunne uddanne nok mennesker af tilstrækkelig høj kvalitet til at varetage funktioner inden for administration, diplomati, forsvar, domstole og alle andre funktioner, hvor man ikke bare kan hente arbejdskraft ind udefra?

Så er der selvfølgelig økonomien og Grønlands afhængighed af bloktilskuddet.

Præcis som Lolland og Bornholm er afhængige af udligning fra andre kommuner samt tilskud fra staten, så er Grønland også afhængig af økonomisk støtte udefra.

Modargumentet fra grønlandske politikere lyder, at alle lande er afhængige af andre. Danmark er også afhængig af samhandel med andre lande og afhængig af NATO for at opretholde vores suverænitet.

Der er rigtig nok. Men vi er ikke afhængige af et tilskud på 50 procent af statsbudgettet, og Danmarks territorium er trods alt ikke større end, at vi godt kunne forsvare det selv, hvis vi ellers var villige til at bruge 8-10% af vores BNP på forsvar. Selv med den største villighed ville Grønland ikke kunne det samme.

Derfor har Rasmus Jarlov også en vældig god pointe, når han siger, at det er en fejl, at Mette Frederiksen har sagt, at Grønlands fremtid alene afgøres i Nuuk.

Regeringen har udliciteret varetagelsen af Rigsfællesskabet til Mute B. Egede og de grønlandske politikere.

Budskabet fra Mette Frederiksen til Trump burde have været, at hvis du har et problem med Grønland, så henvender du dig til mig, og budskabet til Mute B. Egede burde have været, at udenrigspolitikken styres af Danmark.

Det sidste ville ikke være et udtryk for arrogance. Det er blot de juridiske kendsgerninger, som de er fastlagt i grundloven, og den gælder altså indtil, at Grønland måtte træde helt ud af Rigsfællesskabet.

Den forsigtighed, som regeringen har lagt for dagen i forhold til Trump, ville måske være en god idé, hvis der var tale om en mere konventionel præsident. Men der er en stor risiko for, at Trump opfatter forsigtighed som svaghed, og det risikerer at give ham mere blod på tanden.

Jarlovs kritik af regeringen er på sin plads. Det er et tab for folkestyret, at han forlader Folketinget efter næste valg.

Der er brug for ham i dansk politik.

Podcast

Regeringen har bedt mig om at holde kæft

Rasmus Jarlov mener, at regeringen er i gang med at begå en historisk fejltagelse i forhold til Grønland. Hvorfor? Det spørger vi ham om på dagen, hvor Donald Trump officielt er tilbage som USA's præsident. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør og politisk kommentator på B.T. Gæst: Rasmus Jarlov, arktis- forsvars- og Grønlandsordfører for De Konservative Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marott