Til marts risikerer Aarhus Kommune igen at blive kåret til Danmarks dårligste kommune til bybevaring af Arkitekturoprøret.

Det er ikke en officiel kåring, men det bør alligevel give det nye byråd noget at tænke over. For hvad er det egentlig, man vil med arkitekturen i Danmarks næststørste by?

Kranerne arbejder løs, der skyder nye højhuse i glas og metal op på enhver ledig kvadratmeter i byen, som muldvarpeskud på en græsplæne. Ofte må gamle bygninger vige pladsen og lade livet for at gøre plads til nyt, moderne og ofte stort.

Der er en konstant strøm af nye mennesker, der vil bo i Aarhus, og byens indbyggertal boomer år for år, og de vil have et sted at bo, og de er klar til at betale meget høje priser for en bolig i byen.

Men midt i det opgearede tempo som byggeriet foregår i i disse år, har byrådet og kommunen glemt at spørge sig selv, hvordan Aarhus skal se ud, når byggeriet en dag finder et mere roligt leje.

Skal en af landets flotteste byer være en moderne by af glas og beton med havnefronten som model? Er Navitas eksemplet, der skal følges? Forhåbentlig ikke.

Lokalplanen har man flere gange bevist, at man er klar til at blæse på i byudviklingens navn. Vi kan jo ikke bare sidde stille, når folk vil flytte til byen, er rationalet. Men hvis Aarhus også skal være attraktiv i fremtiden skal byens kvalitet som et rum, man kan leve i og glædes over, når man færdes rundt, bevares.

Ikke alt gammelt er skidt, og ikke alt nyt er godt. Det opfordres kommunens nye byråd til at tænke over, når de vender tomlen op eller ned til nye byggerier.

Kan man leve med at blive kåret til landets dårligste kommune til bybevaring år efter år?

Flere bevaringsværdige huse har allerede set deres skæbne forseglet af byrådet. I dag er Jomsborg på Europa Plads 6 væk, det samme er bevaringsværdige huse i Mindegade og Knudrisgade, og listen fortsætter. Spørgsmålet er, hvor lang listen af nedrevne bevaringsværdige bygninger skal være, før alle tilflytterne har fået en bolig i byen.

Men bybevaring handler ikke kun om at bevare det gamle, det handler også om det nye, der kommer til. Det er sammenhænget mellem nyt og gammelt, der er afgørende.

Hvilken by står tilbage, som man kan skue ud over fra de høje huse på Aarhus Ø, når alle de nye boliger står færdige? Byrådet skal finde et svar på det spørgsmål, inden kranerne har fundet svaret for dem, og så er det for sent. Og det haster, kranerne kører i døgndrift.

Der bliver talt meget om bæredygtighed i disse år, også i byggeriet. Men Aarhus' fremtid skal også være bæredygtig som en by, der er værd at bo i. Når der gives tilladelse til nye byggerier i Aarhus, bør der stilles langt højere krav til udseende, æstetik og sammenhæng med det omkringliggende byggeri.

Det ansvar hviler på jeres skuldre, kære politikere.