Da Putin sendte sine russiske tropper ind i Ukraine torsdag, tyder alt på, at han havde forventet, at ukrainerne hurtigt ville overgive sig.
Et gammelt ordsprog siger, at militære planer aldrig overlever den første kontakt med fjenden, og det er denne invasion et eksempel på. Den blå-gule kampgejst har vist sig stor og heroisk, og det har betydet, at den russiske krigsplan ikke er gået som ønsket.
Ukrainerne er bedre forberedt, end mange havde forventet.
Da de russiske tropper angreb, skete det fra både øst, nord og syd med indtagelse af hovedstaden, Kiev, som det ultimative mål. Selvom de russiske tropper har nærmet sig, og efterretninger lyder på større og større russisk tilstedeværelse, er Kiev mandag ifølge den ukrainske hær stadig 'under kontrol'.
Meget tyder på, at Putin ikke havde regnet med, at den russiske fremmarch skulle gå så langsomt og vare så længe, og det har gjort forsyningskæderne og logistikken svær.
Læg så dertil ukrainernes kampvilje, der helt sikkert også har overrasket.
Mange ukrainere har givet udtryk for, at de er villige til at dø i kamp sig for deres land – måske også i højere grad end de russiske soldater, der er befalet i krig, og som ikke nødvendigvis over en bred kam har lyst til at ofre livet for missionen.
I det hele taget har Vladimir Putin undervurderet ukrainernes modvilje mod ham og hans projekt. Det virker til, at den russiske diktator siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014 i stigende grad har fået bildt sig selv ind, at mange ukrainere gerne vil være en del af drømmen om Ruslands nye storhedstid.
Men virkeligheden har vist sig at være en anden.
Ifølge BBC viser en meningsmåling, at 90 procent af den ukrainske befolkning støtter deres præsident, Volodymyr Zelenskij. Det er en tredobling i forhold til december sidste år.
I samme meningsmåling svarede 70 procent, at de tror, det er muligt at bekæmpe den russiske invasion. Det siger noget om den ukrainske befolknings sammenhold og deres tro på og vilje til at forblive en del af den frie, vestlige verden.
Gabet mellem forestillingen i Kreml og virkeligheden udenfor er et resultat af, at Putin i mange, mange år har opført sig enevældigt og har haft for høje tanker om sig selv.
Samtidig har han omgivet sig med folk, der ikke – forståeligt nok, vil nogen mene – har haft modet til at fortælle ham sandheden: At ukrainerne med livet som indsats vil stå fast på deres ret til eget land, og at Vestens sammenhold i krisetid er så stærkt, at en russisk invasion vil få fatale konsekvenser, også for russerne selv.
Ukrainerne har i løbet af de seneste år i stigende grad vendt front mod Vesten og ryg mod Rusland, men det har Putin i sin selvretfærdige invasionsrus ikke i tilstrækkelig grad opdaget.
Historien viser desværre, at det er meget lettere at starte en krig, end det er at afslutte den. Derfor kommer Rusland med al sandsynlighed til at fortsætte sin fremmarch, og hvor længe ukrainerne kan holde stand, ved ingen.
Men Putin forregnede sig i sit storhedsvanvid, og det har indtil videre sat ham tilbage.
