Torsdag morgen stod vi op til den forfærdelige nyhed om de russiske angreb på Ukraine.

Situationen har længe været anspændt, men pludselig faldt bomberne, og tropperne kom i bevægelse.

De mest voldsomme hændelser i tre årtier er en realitet.

En situation, alle kommer til at tabe på – men ingen naturligvis så meget som befolkningen i Ukraine.

I en tv-tale, der nok kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, sagde den russiske præsident Vladimir Putin direkte, at den russiske hær vil »afmilitarisere og afnazificere« nabolandet Ukraine med krig.

Selvom Vesten ‘står sammen’ og ‘står sammen med Ukraine’, står det også klart, at vejen med diplomati og sanktioner virker som slag i luften mod Putin. Det bekymrer ham tilsyneladende på samme niveau som en flue om næsen.

Nok kan sanktioner skade den russiske økonomi, men den skader også økonomien hos dem, der sanktionerer.

Putins handlinger er et grumt wakeupcall fra en fastnettelefon i fortiden:

Pludselig virker det hele lidt skrøbeligt og ret naivt; den fred i vores nærområde, vi for længst har taget for givet. Den lave prioritering af vores militær i Danmark og vores bidrag til NATO. Europas gigantiske import af olie og gas fra Rusland, så vi både er afhængige og i princippet med til at finansiere den igangværende invasion af Ukraine.

I sin tale på tv advarede Putin direkte mod, at Vesten eller nogen som helst andre for den sags skyld blander sig i de igangværende krigshandlinger:

»Enhver, der prøver at intervenere og endnu værre at skabe trusler mod vort land og vores folk, bør vide, at Rusland vil reagere umiddelbart, og at det vil medføre konsekvenser af en karakter, som I aldrig har oplevet før i jeres historie,« lød den kolde og direkte besked.

USA og resten af Vesten har på forhånd meddelt, at man ikke vil komme Ukraine til undsætning militært.

Det giver i første omgang en forvisning om, at konflikten ikke eskalerer yderligere, men samtidig en om, at Putin fortsat kan gøre, som det passer ham. Bid for bid æder han sig tilbage til drømmen om et »Storrusland«.

Mette Frederiksen slog på et pressemøde fast, at der ikke er nogen direkte trussel mod Danmark, men at vi vil blive ramt af afledte effekter som stigende priser og mulige flygtningestrømme.

»Vi træder ind i en mere usikker tid,« som hun formulerede det.

Mette Frederiksen og de andre vestlige ledere har lagt ansigterne i alvorlige folder.

Sådan må det være, når Europa står i en ny virkelighed, og man skal finde ud af, hvad svaret skal være, når Putin ringer næste gang.