Uanset om man mener, at de danske mink skulle aflives, eller ej, burde der ikke kunne være to meninger om, at det skal ske inden for lovens rammer.
Det står nu lysende klart, at i forbindelse med sagen om aflivning af raske mink var det langtfra tilfældet.
Selve aflivningen blev sat i gang uden hjemmel i loven, og selv da dette blev klart for alle, fortsatte aflivningerne ufortrødent. Politiet pressede og truede oven i købet minkavlerne til at fortsætte.
Indtil videre har sagen kostet Mogens Jensen posten som Fødevareminister, men der botaniseres fortsat ivrigt i, hvem der vidste hvad hvornår.
Måske er der flere, der har sovet i timen eller set igennem fingre med, at loven ikke blev overholdt.
Regeringen har selv fået udarbejdet en redegørelse om forløbet, og selv om der kom artige sager frem, må det betragtes som en minimumsundersøgelse i både omfang og tidsrum.
Når loven trædes under fode på en måde, så hovedstaden fyldes med traktorer fra Jylland, må det naturligvis undersøges så godt som muligt.
De fem partiledere i blå blok bakker entydigt op om en hurtigtarbejdende undersøgelseskommission, der kan vende hver en sten i minkskandalen.
Mette Frederiksen er sjovt nok ikke selv tilhænger af en sådan undersøgelse, og støttepartierne er heller ikke umiddelbart, selv om nogle af dem foreslår mildere typer af advokatundersøgelser.
Det Radikale Venstre, der ellers som grundlovsparti burde have fråde om munden i den nuværende situation, taler for opfindelsen af en helt ny type undersøgelse i et 'granskningsudvalg'.
Det ser grangiveligt ud, som om det ikke er så belejligt at komme til bunds i en sag, hvis det kan skade en selv eller vennerne.
Hvis grundloven knægtes, burde det vel være i alles interesse at få det opklaret?
Men sådan er det ikke. Det er politik, når det er værst.
Det er dog vigtigt at understrege, at det ser præcis ligesådan ud, når mistanken om lovbrud vender den anden vej i Folketinget.
Blå blok udviste ingen stor iver efter at støtte den instrukskommission, der skulle undersøge forløbet omkring Inger Støjbergs såkaldte barnebrudssag, hvor asylpar var blevet adskilt mod deres vilje.
Kun regeringen og dens røde og grønne støttepartier bakkede op om den undersøgelseskommission, der nu er nedsat, og som skal undersøge 'lovligheden af myndighedernes administration og håndtering af sagen'.
Da Lars Løkke Rasmussen kom til magten i 2015, skyndte han sig at nedlægge en allerede arbejdende kommission, der havde til opgave at undersøge grundlaget for Danmark krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan tilbage i Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister.
Pengene kunne bruges andetsteds, lød forklaringen, og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, Anders Fogh Rasmussen og en stribe topembedsmænd slap derfor for at forklare sig over for kommissionen.
Politikerne bruger altså den slags undersøgelseskommissioner til at gøre livet surt for hinanden, snarere end til at sikre, at der bliver placeret et ansvar, hvis loven brydes.
Man ønsker dem nedsat, når det kan belaste de politiske modstandere, og man taler imod dem, når egen hånd er på kogepladen.
Men loven bør ikke have nogen partifarve – den skal ikke bruges til et politisk spil, men overholdes, så borgerne kan have tillid til det politiske system.
Hvis man virkelig ikke mener, at politiske sager med skandalepotentiale skal undersøges til bunds, ville det være klædeligt, hvis man i samme moment tonede rent flag og indrømmede, at det var for at hytte eget og eller vennernes skind.
