Kære Læser
Hvad er renten på din lønkonto? I hvert fald langt fra de 3,25 procent, som bankerne selv får fra Nationalbanken på deres egne pengebeholdninger.
Det har fået kritikere som Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted til at anklage bankerne for at holde »rentefest« og samtidig foreslå mere politisk regulering af bankerne.
Derfor havde vi i dag bankdirektør Mads Skovlund Pedersen i studiet. I studiet spurgte jeg ham: Hvorfor hæver I egentlig ikke den rente?
B.T.'s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, var også i studiet. Han har en klar holdning til dagens emne. Derfor er det ham, der har skrevet dagens leder, som jeg sender med dagens nyhedsbrev.
Med venlig hilsen
Astrid Johanne Høg, debatredaktør.
B.T. mener: Op med renten, kære banker
Renten på en helt anden almindelig lønkonto over en bred kam har akkurat krabbet sig væk fra de negative renter og ligger hos de fleste banker på omkring 0,25 procent
Uanset årsagen til de negative renter var det en nærmest surrealistisk oplevelse at skulle betale for at parkere sparepengene i banken. Godt det er slut.
Men vi må konstatere, at der er lang vej op til Nationalbankens officielle rentesats, der siden sommeren 2023 har været 3,6 procent
Lige præcis denne enorme forskel er en guldrandet forretning for bankerne i Danmark
Derfor havde B.T.s debatpodcast ‘Borgerlig Tabloid’ mandag besøg af bankdirektør Mads Skovlund Pedersen fra Nordea i Danmark.
Om nogen må man sige, at Nordea-chefen har noget på spil i dagens emne.
Herfra skal der lyde et stort tillykke med de store overskud, bankerne hiver hjem for tiden. En svag banksektor er et større problem for Danmark end en svag.
Det er også værd at huske, at alle danskere med en pensionsopsparing får del i bankfesten gennem udbytter og kursstigninger.
Ikke desto mindre, er det værd at komme med en klar opfordring til landets bankdirektører:
Op med renterne på indlån!
Når vi råber op på B.T. nu, skyldes det, at det tidligere er lykkedes at hente finansiering til velfærd med en særskat på banker, den såkaldte Arne-skat. Det er en farlig vej at gå.
Populistiske kræfter står klar med regulering og skatter, der i sidste ende risikerer at gøre det dyrere for både kunder og banker.
Presset på bankerne vokser og vokser, mens milliarderne ruller ind. Det politiske pres.
Senest har Enhedslistens Pelle Dragsted foreslået både (endnu en) særskat og tilmed ligefrem et loft over rentemarginalen.
Begge dele må på det kraftigste afvises. Principielt er det helt ude i hampen, hvis private virksomheder ikke selv må sætte deres priser. Forbrugerne ender med regningen på den ene eller den anden måde. Vi bliver alle fattigere.
Man kan indvende, at det frie marked nok skal vurdere, hvad en rimelig rente på indlån bør være. Det er fair. Vi danskere er imidlertid notorisk dovne til at skifte banken ud. Og hvis tilbuddet ikke er meget bedre på den anden side af gaden, er der jo heller ingen grund til det.
En undersøgelse fra Voxmeter bragt i finansmediet FinansWatch viser, at kun 13 procent af de danskere, der har overvejet at skifte bank, rent faktisk også gør det.
Vi orker muligvis bare ikke at skifte bank. Til gengæld orker vi B.T. godt at brokke os over de lave indlånsrenter på vegne af danskerne.
Før weekenden besluttede Nykredit at hæve renten på helt almindelig indlån til 1,25 procent Vi håber, at andre følger trop.
Simon Richard Nielsen
Klik her for at høre episoden på Apple Podcasts. Dagens afsnit findes også på Spotify.