Regeringen har endnu engang opjusteret det finanspolitiske råderum. Denne gang med hele 58 milliarder kroner. Det skal medføre, at danskerne slipper billigere i skat. Her er et bud på en skattereform, som vil give hver dansker flere penge mellem hænderne og sikre at Danmark bliver mere velstående.
Politikerne har ingen gode undskyldninger for ikke at gennemføre en stor skattereform.
Med mandagens opjustering af råderummet, så er der hele 43 milliarder i statskassen, som politikerne kan bruge uden, at de skal finde finansiering – altså besparelser på velfærd eller øgede skatter.
De 43 milliarder er efter, at der er afsat penge til det demografiske træk – altså at der kommer flere plejekrævende ældre i fremtiden.
Det er efter, at al den politik, denne regering har vedtaget, er finansieret. Det vil sige alt fra flere penge til sundhed, psykiatri, kræftbehandling, skoler, politi, flere fængselspladser og så videre.
Det er efter, at der er afsat penge på at løfte forsvaret til 3,5 % af BNP.
Der er altså ingen undskyldninger for at få lavet en skattereform, som både giver danskerne flere penge mellem hænderne og sikrer, at Danmark får en højere økonomisk vækst i fremtiden.
En sådan skattereform kunne se sådan her ud.
Registreringsafgiften afskaffes helt. Det koster statskassen 12 milliarder.
En ny golf vil falde fra cirka 320.000 kroner til cirka 180.000 kroner. En ny Passat ville falde fra cirka 500.000kr til cirka 375.000kr.
Danskere med helt almindelige lønindtægter ville få råd til at købe en helt almindelig ny bil uden at skulle forgælde sig selv.
En kæmpe forbedring af den private velfærd.
Afskaffelse af mellem-, top- og top-topskat. Det vil koste statskassen 11 milliarder kroner.
Ingen danskere vil betale mere end 50 procent af den sidst tjente krone. Det vil øge beskæftigelsen med 10.000 fuldtidspersoner og Danmarks BNP vil stige med godt 18 milliarder kroner.
Men først og fremmest ville det være rimeligt. Der er 460.000 danskere, der betaler topskat. Det er 15 procent af de beskæftigede i Danmark. Men det er hele 40 procent af de beskæftigede, deri løbet af deres arbejdsliv kommer til at betale topskat i minimum et år.
Glem alt om at topskatten kun rammer få personer.
Sænkning af elafgiften til EUs minimumsniveau. Det koster statskassen 5 milliarder kroner.
En børnefamilie vil kunne spare 3.600 kroner om året på energiregningen, og så vil det ovenikøbet fremme den grønne omstilling.
De økonomiske vismænd har peget på, at elafgiften i Danmark er højere end på andre energikilder, hvilket ikke giver mening, da en stor del af strømmen i stikkontakterne er grøn. Derudover vil det fremme elektrificeringen af varme- og transportsektoren, hvilket vil nedbringe CO₂-udledningen.
Sænk selskabsskatten til 20 procent. Det vil koste statskassen circa 8 milliarder.
Landene omkring os er i gang med at sænke selskabsskatten, og vi bør følge efter. Selskabsskatten er blevet sænket af flere omgange i Danmark, og provenuet er blot steget og steget.
Går man op i ulighed, så er den gode nyhed, at denne ikke øges af lavere selskabsskat. Lavere selskabsskat øger investeringerne i virksomhederne. Det øger produktiviteten, og det giver højere lønninger til de ansatte i virksomhederne. I Danmark reguleres både offentlige lønninger og overførselsindkomster efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Derfor vil lavere selskabsskat give flere penge mellem hænderne til både sygeplejersker og førtidspensionister.
Til sidst kunne man lave en afgiftspakke til 5 milliarder kroner.
For det beløb kunne politikerne fjerne nogle af de mest gakkede punktafgifter. Det kunne for eksempel være chokoladeafgiften, som er et bureaukratisk helvede for landets bagere. Man kunne fjerne kaffeafgiften og konsumisafgiften, som blandt andet betyder, at man beskatter luft i is.
Sådan! Det var et bud på en skattereform til 40 milliarder kroner, som vil gøre alle danskere rigere, som vil gøre Danmark som helhed rigere, som vil gøre skatte- og afgiftssystemet langt mindre bureaukratisk.
Men det vigtigste er, at politikerne kommer i gang med at sænke skatter og afgifter, og at de bruger i omegnen af 40 milliarder kroner på det.
Det ville faktisk være noget svineri, hvis de lader være.
Lyt til Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Se podcasten på B.T.s YouTube-kanal eller lyt til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
