Onsdag grillede Folketinget statsminister Mette Frederiksen i en hasteindkaldt forespørgsel, som blå blok havde taget initiativ til for at få svar på afgørende spørgsmål i sagen om aflivning af mink på et ikke-eksisterende lovgrundlag.
Et af de store spørgsmål, mange står tilbage med efter det rodede forløb, er naturligvis, hvorfor Mette Frederiksen ikke greb ind og standsede aflivningen af raske mink, da det blev klart for hende, at der ikke var hjemmel i loven til at kræve det.
Statsministerens forklaring er, at hun skam handlede, da hun fik at vide, at hæren og politiet var rykket ud for at presse Danmarks minkavlere til at aflive deres dyr – uden hjemmel i loven.
Hun handlede ved at sende et brev til Folketingets formand.
Det er ikke det, andre forstår som handling, men som en søforklaring.
Statsministeren handlede ved at forsøge at indhente et lovgrundlag på bagkant, men det anstændige havde naturligvis været resolut at bringe ulovlighederne til ophør.
Helt uforståelig bliver forklaringen, når man husker på, at Mette Frederiksen ovenikøbet gentog påbudet om at blive ved med at aflive raske mink på direkte tv og direkte op i ansigtet på en minkavler.
Mogens Jensen nåede selv, inden han gik af som fødevareminister, at gøre gældende, at regeringen ikke havde tid til at afvente ny lovgivning, men bare busede på med beslutningen om at aflive alle mink.
Flere partier mener, at Mette Frederiksen gør sig skyldig i at træde grundloven under fode, men Mette Frederiksen afviser selv at have brudt grundloven ved at igangsætte masseaflivningen af alle mink på et pressemøde.
»Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 18. november 2020, kan en udtalelse på et pressemøde ikke udgøre en 'ordre' (en befaling eller et pålæg) til borgerne, for eksempel minkavlerne,« har justitsminister Nick Hækkerup forklaret, og det budskab gentog Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol under den hasteindkaldte forespørgsel onsdag.
Vi må forstå, at det er forkert at omtale det som en »ordre« i streng juridisk forstand, men det er naturligvis hverken sådan, minkavlerne eller nogen andre forstod det.
Det er juristeri af værste skuffe at henvise til »Justitsministeriets notits af 18. november«. Det er en søforklaring. Det samme er det naturligvis, når Mette Frederiksen siger vrøvl som: »Regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en afgørelse om, at alle mink skal aflives.«
Det er velkendt, at statsministeren forsøger at skyde kritikere af lovbruddet i skoene, at de ikke kere sig om folkesundheden, men også dette er en søforklaring.
Det er en falsk modsætning, der svarer til at bede folk om at vælge mellem at spise eller trække vejret. Vi har brug for begge dele, ilt OG føde, grundlov OG folkesundhed.
Det er muligt – men endnu ikke helt klart dokumenteret – at minkproduktion udgør en så stor trussel mod den danske folkesundhed, at erhvervet helt måtte nedlægges.
Hvis man er af den overbevisning, kan man dog samtidig godt mene, at det skal ske inden for lovens rammer.
Det ville klæde Mette Frederiksen at svare på de store spørgsmål – i stedet for at fremture med søforklaringer.
