I modsætning til første gang Trump blev præsident i 2016, så har han ikke bare vundet de 270 valgmænd, som skal til for at blive præsident, han har også vundet the popular vote – et flertal af alle amerikanere har stemt på ham.
Han har også vundet Senatet og det ser ud til, at han har en rigtig god chance for at vinde Repræsentanternes Hus.
Lige så vigtigt så er de republikanere, som nu er blevet valgt til Kongressen, loyale overfor Trump. Det var ikke tilfældet, da han blev valgt i 2016 og republikanerne også havde flertal i kongressen.
Med andre ord så har Trump fået et klokkeklart folkeligt mandat, og han har mulighed for at gennemføre sin politik, fordi han har et loyalt flertal i Kongressen.
Man må håbe, at den klare Trump-sejr mindsker splittelsen mellem amerikanerne. En snæver sejr til enten Trump eller Harris ville med stor sandsynlighed have gjort den tabende side bitter og ført til, at der var blevet sat spørgsmålstegn ved valgets gyldighed.
Tag ikke fejl. Det gælder også, hvis Harris havde tabt snævert. Hendes kampagne har også ansat bunkevis af advokater.
Nu skal demokraterne tilbage til tegnebrættet.
De kan ikke bare negligere det her valgnederlag til, at det var lige ved og næsten, og hvis de bare havde brugt flere kampagnedollars i den ene eller den anden svingstat, så havde de vundet.
Nej! Amerikanerne har vendt tommelfingeren ned til deres politiske projekt.
Amerikanerne gider ikke demokraternes woke-dagsorden.
LGBT og hvilke pronominer folk vil kaldes, er bare meget langt væk fra den almindelige amerikaners hverdag. Amerikanerne gider ikke Black-Lives-Matter-bevægelsens udskamning af politiet. De gider ikke diskussioner om børn skal kunne få kønsoperationer. Amerikanerne gider ikke forkælede rigmandsbørn, som på landets eliteuniversiteter ifører sig partisantørklæder og kalder på Israels ødelæggelse.
»We have to stay woke. Everybody needs to be woké«, sagde Harris.
Nu er hun broke!
Det samme gælder ligestillingsdebatten.
Kamala Harris blev valgt af Biden som vicepræsident, fordi hun er sort og kvinde. Men hun blev ikke fravalgt af vælgerne, fordi hun er sort og kvinde.
Hun blev fravalgt, fordi hun for eksempel ikke har løst problemerne med illegal indvandring.
Et område, hun havde ansvaret for.
Nu er det så Trump, som skal levere.
Han kan nok godt levere på immigration. Han kan deportere nogle af de mange millioner immigranter, som opholder sig ulovligt i USA. Han kan gøre det svært at få ophold i USA, og han kan øge grænsekontrollen.
Men derudover ser det svært ud.
Han har lovet amerikanerne at sænke priserne på dagligvarer gennem tariffer på import. Det virker mildest talt gak.
Hvordan skal tariffer gøre det billigere at være amerikaner? Det er bare dårlig økonomisk politik.
Derudover er det meget sørgeligt at Ronald Reagans gamle parti er blevet så skeptisk over for frihandel.
Man må håbe, at forslaget om tariffer er et udspil, som mere er ment til at presse lande som Kina til at stoppe med at behandle amerikanske virksomheder uretfærdigt.
Det gælder for eksempel i forhold til at kopiere amerikanske produkter og manglende overholdelse af handelsaftaler, som Kina allerede har indgået.
Hvis Trump er villig til at lave en aftale, som får Kina til at ændre praksis mod at ikke at indføre tariffer, så ville det være godt.
Det er også svært at se, hvordan han skal holde løftet om at tilbagerulle Bidens Inflation Reduction Act. En pakke til svimlende cirka 2500 milliarder kroner, som skal gå til grønne energiprojekter med det mål at mindske USAs CO2-udledning med 40 procent i 2030.
Biden var klog nok til at sørge for, at mange af pengene og dermed arbejdspladser gik til republikanske stater og republikanske områder i demokratiske stater, hvorfor Trump kan få svært ved at få en total tilbagerulning igennem.
Når det kommer til Ukraine, så er der til gengæld grund til at være nervøs.
Det er forståeligt, at amerikanerne er trætte af at skulle betale langt størstedelen af regningen til Ukraine.
Særligt når vi i Europa - minus Danmark og Estland - er så tilbageholdende med at finde den store tegnebog og de store og mange våben til Ukraine frem selv.
Det går allerede dårligt for ukraine i krigen mod Rusland nu.
Derfor må man virkelig håbe, at Trump faktisk er i stand til at presse Rusland til en aftale, som Ukraine kan se sig selv i.
Hvis Trump vitterligt vil gøre USA 'great' igen, så må nogle få ham til at forstå, at USAs storhed hænger tæt sammen med USAs vilje til at forsvare den verdensorden, USA selv er hovedarkitekten bag.
Den frie verden har brug for et great America.
Denne leder er inspireret af onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten med B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen, der sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
Podcast