En anerkendelse af Palæstina som stat er ikke andet end at spille med på Hamas' narrativ og belønne dem for terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Hamas startede en krig, de ikke kunne vinde militært. Det vidste Hamas naturligvis godt. Det var heller ikke formålet. Formålet var en krig, som ville føre til maksimal ødelæggelse og død i Gaza og på den måde bringe Israel i miskredit og få det internationale samfund til at vende sig imod dem.

Den strategi lykkes Hamas alt for godt med, men kun fordi Vesten lader dem lykkes med det.

De 500 kilometer tunneler, Hamas har bygget under Gaza, er beviset på, at Hamas' mål var maksimal død og ødelæggelse i Gaza. Tunneler, som kun Hamas har adgang til, og som ligger under skoler, boliger, hospitaler og moskeer og bliver brugt til at holde israelske gidsler fanget. Tunnelerne kan kun ødelægges gennem brug af relativt kraftige bomber og sprængninger.

Hamas har ikke bygget et eneste beskyttelsesrum til den civilbefolkning, de har ansvaret for.

Det siger jo alt!

Hamas siger det endda helt åbent og ærligt – for Hamas er 100.000 civile døde en helt acceptabel pris at betale.

Krigen i Gaza er frygtelig. Alle krige er frygtelige. Bykrig er særdeles frygteligt, fordi der er så mange steder at gemme sig og lave bagholdsangreb.

Krigen i Gaza er nok den vanskeligste bykrig i historien. Dels fordi Hamas har forberedt sig på den i 17 år med deres tunnelnetværk.

Dels fordi den her krig skiller sig ud ved, at civilbefolkningen ikke kan komme væk. Ingen af de arabiske lande vil åbne op for, at den palæstinensiske civilbefolkning kan komme midlertidigt i sikkerhed.

Den ret væsentlige kontekst er totalt fraværende i bedømmelsen af Israels ageren i Gaza.

Det er ikke rimeligt.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan være kritisk over for den måde, Israel har grebet krigen an på. Men så skylder man at forklare, hvordan Israel ellers skulle have nået sine helt legitime militære mål: 

Nedkæmpning af Hamas.

Befrielse af de israelske gidsler.

Sikre at Hamas' militære infrastruktur bliver ødelagt, så de ikke kan angribe og myrde løs i Israel igen.

Det er der ikke mange af Israels kritikere, som kan svare på.

I stedet vil Frankrig, England og Canada anerkende Palæstina som stat. Venstrefløjen i Danmark synes, at Danmark skal gøre det samme.

Onsdag deltog SFs Karsten Hønge i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid.

Jeg spurgte ham, hvad det konkret ville ændre i den virkelige verden, hvis Danmark går samme vej og anerkender Palæstina som stat.

Det fik jeg ikke noget tilnærmelsesvis sammenhængende svar på.

Det er vanvittigt!

Palæstinenserne har flere gange fået tilbudt en stat, senest i 2000, 2001 og 2008.

Palæstinenserne fik tilbudt 93,7 procent af Vestbredden mod at blive kompenseret for de sidste 6,3 procent med landbytte af israelsk jord. De fik tilbudt en forbindelse mellem Vestbredden og Gaza.

Israel var klar til at dele Jerusalem i to byer: En israelsk og en palæstinensisk.

De fik tilbudt, at Israel opgav kontrollen med den gamle by i Jerusalem, hvor de hellige steder ligger for både kristne, jøder og muslimer, mod at en international koalition af palæstinensere, Israel, Jordan, USA og Saudi-Arabien overtog.

Men palæstinenserne takkede nej, fordi Israel ikke accepterede masseimmigration af palæstinensere ind i Israel. Palæstinenserne ville ikke have deres egen stat. De ville de facto have hele Israel.

I stedet for forhandling valgte de intifada og vold - og det kulminerede med den 7. oktober 2023.

Det skal de ikke belønnes for.

Hvad er det i øvrigt, som får nogen vestlige ledere til at tro, at palæstinenserne er i stand til at gøre en palæstinensisk stat til en succes?

På Vestbredden er selvstyret bundkorrupt og har ikke afholdt valg i over 20 år. I Gaza er situationen fuldstændig uafklaret, men indtil videre er det en terrororganisation, som har magten.

Hamas kom blandt andet til magten ved at indlede en lille borgerkrig med det daværende palæstinensiske selvstyre. En palæstinensisk stat kan sagtens ende i en ny borgerkrig.

Forudsætningerne for en succesfuld palæstinensisk stat er simpelthen ikke til stede.

Hvorfor tror vestlige ledere overhovedet på, at en palæstinensisk stat i sig selv er vejen til fred? Stater er i krig med hinanden hele tiden.

Det er simpelthen uigennemtænkt.

Denne leder er inspireret af onsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Se podcasten på B.T.s YouTube-kanal eller lyt til afsnittet i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Podcast

Hvorfor skal Danmark anerkende Palæstina, Karsten Hønge?

Først Frankrig og nu Storbritannien og Canada. Det vrimler med nyheder om lande, der melder sig klar til at anerkende Palæstina som stat. Mens Frankrig har meldt ud, at de til FN's generalforsamling til september har tænkt sig at anerkende Palæstina, stiller Storbritannien og Canada dog en række betingelser. Betingelser, der primært handler om, at Israel skal ‘makke ret.’ Om Danmark også bør anerkende Palæstina, diskuterer Joachim B. Olsen i dag med Karsten Hønge fra SF. Og de er mildest talt uenige. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Karsten Hønge, udenrigsordfører for SF Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Jens Marrot og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke