B.T. har afsløret, hvordan rengøringsfirmaet Rengoering.com, der har vundet adskillige offentlige udbud hos alt fra domstole til ministerier, har svigtet ved at have medarbejdere uden sikkerhedsgodkendelser eller opholdstilladelse i Danmark.

Foreløbig er ti personer blevet anholdt, oplyser politiet.

Vi har i de senere år oplevet flere skandaler med virksomheder hyret af det offentlige.

En næppe udtømmende liste inkluderer historien om Rigspolitiets tolkefirma, EasyTranslate, hvor hemmelige oplysninger fra efterforskninger blev gjort tilgængelige for folk, der ikke burde have adgang til dem.

En anden aftale med Sproghuset var også problematisk.

Så var der selskabet Vagtservice Danmark, der sidste år fik ophævet sin kontrakt på vagtydelser hos en stribe ministerier som Justitsministeriet og Erhvervsministeriet efter Altinget afslørede et »alvorligt sikkerhedsbrud«, fordi flere ansatte vagter ikke kunne opnå sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste.

Som der også er blevet gjort opmærksom på fra denne plads, er det åbenlyst og ekstra problematisk, at man har mere eller mindre tilfældige mennesker til at gå rundt på steder uden offentlig adgang, men miseren er også udtryk for et andet problem end det sikkerhedsmæssige.

Den tilsyneladende udbredte uduelighed til at indgå de rigtige aftaler. Måske på grund af et for enøjet fokus på prisen og ikke så meget på kvaliteten.

En klog økonom har engang krystalliseret fire forskellige måder at bruge penge på, som er relevante at komme i hu generelt, men endnu mere udpræget når man diskuterer, hvordan det offentlige bruger penge.

Der er i denne forståelse groft sagt fire måder, man kan bruge penge på:

Man kan bruge sine egne penge på sig selv, eller man kan bruge dem på andre.

I begge tilfælde vil man være meget optaget af transaktionen og af at få den optimale kvalitet for pengene. Man har hånden på kogepladen.

En tredje model er at bruge andres penge på sig selv – et eksempel kunne være en arbejdsgiverbetalt middag, hvor man måske kunne finde på at bestille en lidt dyrere vin, end hvis man selv skulle have dankortet op af lommen. Den er lidt mindre effektiv end de to første måder, fordi andres penge gør lidt mindre ondt at bruge end ens egne. Man vil dog stadigvæk gerne have ordentlig kvalitet, da man selv er i modtagerenden.

Slutteligt er der den fjerde og mindst effektive måde at bruge penge på: Når man bruger andres penge på andre.

Alle vil naturligvis som udgangspunkt det bedste, så der er næppe tale om ond vilje, men denne måde bliver mindst ‘effektiv’, fordi man hverken rigtig mærker smerten ved udgiften eller glæden ved det købte.

Det er desværre den måde, som politikere og andre forvaltere af vores skattekroner praktiserer, når de indgår aftaler i det offentlige. De bruger nogle andres penge på nogle andre end dem selv.

Det er interessant at overveje, om kontrakten med Rengoering.com ville være blevet indgået på lignende vis, hvis det drejede sig om en aftale af rengøring hjemme i privaten hos dem, der har indgået kontrakten på det offentliges vegne.