Mange grinede ad skuespiller Hella Joof, da hun i forbindelse med den tidligere regerings underlige Disruptionråd udtalte:
»Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og det tror jeg faktisk, at vi skal.«
Det er nok heller ikke verdens bedste råd, når det gælder strukturerne i vores samfund generelt, men nu er der faktisk et punkt, hvor Joofs råd om nedbrænding med fordel kan bringes i anvendelse: alle de mange regler, restriktioner og retningslinjer i forbindelse med corona.
Summen af smitteforebyggende foranstaltninger er blevet så voldsom og så kompliceret, at der næppe findes et eneste menneske i landet, der kender dem alle og kan redegøre for dem.
Nogle af dem giver god mening, men andre gør bestemt ikke og er så kringlede og underlige, at man må tage sig til hovedet.
Det siges, at hvis noget ikke kan forklares, kan det heller ikke forsvares, og det er der nok noget om, også når det gælder coronaregler.
Samtidig er smitten i Danmark nu så lav, og så mange i de vigtigste målgrupper er blevet vaccineret, at vi står i en ganske anden situation, end vi gjorde, da de kringlede regler blev indført.
Selv de mest bekymrede af virologerne har svært ved at opretholde pessimismen i forhold til smittesituationen i Danmark.
Mandag skal Folketingets partier igen forhandle om genåbning.
De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har forud for seancen gjort sig til talsmand for det synspunkt, at alt bør åbnes op. At det er udgangspunktet.
»Vi mødes om et blankt stykke papir og siger, at alt nu er åbent – og så kan diskussionen handle om de få, der er nødt til at holde lukket,« lyder forslaget fra Pape.
Det er det eneste, der giver mening.
Det hele må skrottes – det må være udgangspunktet.
Derefter må man så se på, om der er behov for enkelte regler og foranstaltninger, for at vi er sikre på, at coronavirus holdes nede.
Det må være slut med at fedtspille med procenterne, som vi har set det i forbindelse med genåbningerne af skoler, hvor nogle klasser måtte møde op, mens andre måtte møde op halvdelen af tiden og andre timer udendørs, mens afgangsklasser en stund havde 80 procent fremmøde. Slut med regler for omklædningsrum ved idræt, hvor man skal tilpasse sin badning efter antallet af kvadratmeter og egen alder. Slut med at forhandle en time frem og tilbage for restauranters åbningstider. Slut med skaktern på Islands Brygge i København og ensrettet gang rundt om Søerne.
Det er, som om at når reglerne først er indført, er det problematisk at afskaffe dem igen – i stedet justerer og tilpasser man, men på den måde bliver det hele blot mere og mere kompliceret.
Netop derfor er der brug for, at vi lytter til Papes version af Joofs indianerråd:
Drop alle de nuværende regler og restriktioner, og indfør eventuelt nogle enkelte – og enkle – hvis der virkelig er behov for det.
