Som far til en datter på 18 år irriterer ligeløns diskussionen mig en hel del.
Det gør den fordi, at den efterlader unge kvinder med det indtryk, at de er på vej ind på et arbejdsmarked, hvor kvinder bliver behandlet enormt uretfærdigt.
Men hvis man er under indtryk af, at man med flid og dygtighed alligevel ikke kan få samme løn som sine mandlige kollegaer, alene fordi man er kvinde, hvorfor så gøre forsøget?
Ovenstående er det indtryk, man efterlades med, når man følger med i debatten om ligeløn.
Men det er heldigvis forkert.
Der henvises i debatten ofte til, at der er en uforklaret lønforskel på 3-5% i timeløn mellem mænd og kvinder.
Den fremkommer efter, at man har taget højde for, at mænd og kvinder i gennemsnit arbejder i forskellige jobtyper, brancher og sektorer samt arbejder mere og derfor i gennemsnit har mere erfaring.
Men blot fordi den forskel ikke kan forklares, så betyder det ikke, at det er udtryk for nogen uretfærdighed.
Når man tager højde for, at mænd i gennemsnit arbejder 4 fuldtids-arbejdsdage mere om året end kvinder, at kvinder i gennemsnit har betydeligt mere fravær med løn end mænd, at mænd i gennemsnit tager betydeligt mere overarbejde end kvinder og at mænd i langt højere grad arbejder på skæve tidspunkter end kvinder, så er det vel ikke så underligt at nogle arbejdsgivere i gennemsnit vil betale en højere timeløn til mænd end til kvinder.
Alle disse faktorer har naturligvis en værdi for en arbejdsgiver.
Nogle vil indvende, at disse faktorer skyldes, at kvinder i højere grad påtager sig det uformelle arbejde i hjemmet og i højere grad er tilbøjelige til at blive hjemme og passe syge børn.
Selv, hvis vi for argumentets skyld antager, at det slet ikke er noget, kvinder selv ønsker, så ændrer det jo ikke på, at de ovenstående faktorer har en værdi for en arbejdsgiver, hvorfor den uforklarede lønforskel ikke er uretfærdig.
Andre faktorer, som kan forklare den uforklarede lønforskel, er, at flere mænd i højere grad går efter højere løn i lønforhandlinger og kvinder går efter andre goder, som for eksempel fritid.
Læg dertil at rent statistisk, så ville en sammenligning af rødhårede og brunhårede også føre til en lille uforklarlig lønforskel. Sådan er det med statistik. Sammenligner man to grupper, så fremkommer der uforklarlige forskelle.
Man kan simpelthen ikke rense for alt uden at det dermed betyder, at der er uretfærdigheder, som er på spil.
Så skal man give unge kvinder den version af virkeligheden, som kommer tættest på sandheden, så er det, at arbejdsmarkedet er retfærdigt. Men at de valg og prioriteringer man foretager sig, uanset om man er mand eller kvinde, har konsekvenser også for den løn man får.
Som individ kan man selvfølgelig rende ind i en chef, som er uretfærdig og ikke værdisætter ens indsats højt nok.
Det kan man som mand og det kan man som kvinde.
Men budskabet til unge kvinder bør være, at hvis løn er meget vigtigt for dem, så kan de opnå det, hvis de er villige til at lægge den indsats og tage de valg, det kræver.
Hvis fritid har en højere værdi, så er det helt ok. Men så må de regne med, at de kommer til at tjene et par procent mindre i timen end deres mandlige og kvindelige kolleger, som prioriterer anderledes.
Det er vel i bund grund et positivt budskab og langt tættere på virkeligheden end fortællingen om, at kvinder under et bliver uretfærdigt behandlet på det danske arbejdsmarked.
Denne leder er inspireret af fredagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten med B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen, der sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
Podcast