
I december 2024 erklærede Lars Løkke Rasmussen, at han glædede sig til at »sætte et stort flueben« ved at stille op i Jylland, og håbede, at »østjyderne ville tage godt imod mig«.
Nu har han imidlertid ændret mening og forbliver i Sjællands Storkreds.
Der var ellers lagt op til lidt af en politisk konfrontation i Østjylland, hvor Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Konservatives Mona Juul og Venstres Troels Lund Poulsen alle er opstillet.
Men det slagsmål har Lars Løkke nu trukket sig fra. Det er svært ikke at tænke, at Lars Løkke er lidt af en tøsedreng.
Det værste er dog Lars Løkkes åbenlyse skamløshed.
Hvorfor skal vi høre på, hvor meget Lars Løkke glæder sig til at stille op i Østjylland og sætte »flueben« i Jylland, når det så åbenlyst er det rene vrøvl?
Det er helt åbenbart ikke vigtigt for Lars Løkke, ellers havde han jo gjort det.
Vælgerne i Sjællands Storkreds ved nu, at Lars Løkke ikke stiller op der af hensyn til deres interesser. Han har jo valgt dem fra og er kun tilbage, fordi han vurderer, at det samlet giver flest stemmer til Moderaterne.
Det er ufatteligt, hvis vælgerne bliver ved med at falde for Lars Løkkes spin.
Herunder kan du lytte til seneste afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten hvor B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Du kan lytte til afsnittet på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

